Kategorier
Forside Forside (Oplysningsparti) Indlæg Nyhedsportalen Offentlig Oplysningsparti Politik (gratis)

Har nogen prøvet at lave en ‘David Icke’ på mig?

Jeg mindes med ny nysgerrighed den periode i min vækkelsesproces, hvor flere kontaktede mig ud af det blå for at overbevise mig om, at Jorden er flad.

David Icke er en af de mest kendte konspirationsteoretikere i verden. Han mistede dog hurtigt sin troværdighed, da han skrev en bog om, at magthaverne er formskiftende reptilvæsner fra rummet. Han påstod endvidere, at han havde set dem selv, og at han havde talt med vidner, der direkte havde set disse formskiftende halvmennesker på den øverste hylde.

Den historie har fået mig til at bruge ‘David Icke’ som begreb for en særlig type efterretningsoperation, hvor en kritiker angribes med misinformation for at få ham til at tro på en latterlig løgnehistorie. Formålet er at ødelægge kritikerens troværdighed. Strategien er at gå med i stedet for imod det, som han ønsker at tro på.

Jeg og andre mere dybdegående analytikere tror nemlig ikke på historien om, at vi er regeret af formskiftende øgledyr fra det ydre rum. Vi tror snarere, at nogen har plantet den overbevisning i sindet hos David Icke ved at lade agenter/skuespillere opsøge ham i rollerne som vidner, aliens med sutteflaskehuller i brystet eller bare nogen med overbevisende og insisterende argumenter.

Kort efter at jeg selv havde fået min politiske vækkelse blev jeg via en veninde kontaktet af en udenlandsk mand, der ligesom jeg tilsyneladende også var meget samfundskritisk. Han havde flere års erfaring med at studere alternative teorier end mig, og han gjorde en ihærdig indsats for at overbevise mig om konspirationsteorien om Flad Jord. Det er teorien om, at Jorden i virkeligheden ikke er rund, men flad, og det er noget, den onde elite holder hemmelig for os af forskellige grunde.

Den psykologiske krig mod det åbne sind

Dengang havde jeg et åbent sind for alle mulige og umulige synspunkter. Det har jeg sådan set stadigvæk. Jeg lyttede derfor til Flad Jord-mandens argumenter. Han deltog i politiske møder hos mig, hvor han fremførte sine argumenter om, at Jorden i virkeligheden er flad. Han var flere gange på besøg for at hjælpe mig med noget tømrerarbejde, men hver gang fik han aldrig lavet noget, da han brugte tiden på at tale om den flade Jord i stedet for. Så han var nødt til at komme igen en anden dag og tale videre.

I den samme periode blev jeg kontaktet af en anden mand, en dansk mand der var flyttet til en bjergtop i Thailand for at flygte fra den onde elite, og så han kunne have et godt overblik over den flade Jord. Og måske også for at være sammen med sin thailandske kæreste og deres fælles barn.

Begge disse mænd prøvede ihærdigt på at overbevise mig om, at Jorden i virkeligheden er flad. Jeg var tålmodig, lyttede og stillede uddybende spørgsmål. Jeg støvede gammel viden om fysik og geometri af, ligesom jeg var nede og nørde i noget med lysets bøjning over vand under forskellige atmosfæriske forhold for at kunne vurdere de tekniske beviser.

Hvorfor fortæller jeg dette? Jeg er nu begyndt at tænke, at en af mændene måske har været en slags agent, der har været på en mission om at lokke mit åbne sind på afveje, og så min samlede samfundskritik ville miste troværdighed i den virkelige verden. Jeg kan dermed have været udsat for en ‘David Icke’.

Begge mænd forsvandt pludselig fra mit netværk, da jeg havde argumenteret imod alle deres argumenter for, at Jorden er flad. Det gjorde jeg vel at mærke uden blot at benægte deres påstand. Jeg fandt rigtige beviser og argumenter fra fysik og andre relevante videnskaber. I modsætning til David Icke, så faldt jeg ikke i fælden. Jeg tror selv, at det er fordi, at jeg tidligt i min opdagelsesrejse prioriterede at afbalancere mit åbne sind med kritisk tænkning. Altså rigtig kritisk tænkning, der forholder sig logisk og rationelt til beviser både for og imod. Jeg vil anbefale dig at gøre det samme, så du ikke også falder i David Icke-gryden.

Relateret:


Discover more from Via Brændgaard

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer