Hovedstrøm og modstrøm som samme flugt

Mens der er publiceret en del psykologisk forskning omkring, hvad der får mennesker til at gå op i og tro på konspirationsteorier, så mangler der tilsvarende undersøgelser af Den Første Vej.

Mit koncept om Den Tredje Vej (kritisk tænkning ud af boksen) omfatter to andre veje: Den Anden Vej er konspirationsteorier, mens Den Første Vej er propaganda.

Problemformulering: Hvad får folk til at tro på propaganda?

Det er sværere at undersøge, da mennesker, der tror på propaganda, selv tror, at de tror på noget andet i modsætning til i hvert fald en del af dem, der tror på konspirationsteorier, der godt selv er klar over, at det er konspirationsteorier, som de tror på.

En anden forskel er, at de, der tror på konspirationsteorier godt selv ved, at man også kunne tro på noget andet, mens mange af de, der tror på propaganda endnu ikke har hørt, at der findes helt anderledes udlægninger af de fortællinger (propaganda), som de tror på.

Ligesom forskning i tro på konspirationsteorier viser, at de troende er karakteriseret ved en særlig sårbarhed, og at troen på konspirationsteorier tjener væsentlige psykologiske formål, så vil jeg antage, at det samme gør sig gældende med tro på propaganda. Der er blot tale om en anden form for sårbarhed og andre psykologiske formål. Den fælles essens er, at mennesker får noget ud af at tro på bestemte historier om samfundet.

Min egen hypotese er, at både tro på propaganda og tro på konspirationsteori er to forskellige mentale strategier at undgå den fulde konfrontation med Mørket og den relaterede angst og forvirring. I nogle sociale grupper og livsfaser er tro på propaganda den mindst energikrævende vej. I andre sociale grupper og livsfaser er tro på konspirationsteori ligeledes den mindst energikrævende vej til at opnå formålet om at skabe mening, sammenhæng og sammenhold. Det betyder, at de propagandatroende og de konspirationstroende har meget mere til fælles end deres krigeriske dialog med hinanden ellers kunne tyde på.

Relateret: