Hvilken slags racist er jeg?

Jeg forklarer her, hvorfor jeg er hunderacist, og hvorfor jeg er modstander af Hamas.

Jeg delte på Facebook i går et opslag fra Thomas Finn om ‘Free Palestine’, hvor jeg tilføjede denne kommentar:

Han har en pointe.
Jeg er modstander af både Israel og Hamas.

Opslaget fik et par interessante kommentarer, som jeg vil svare på her.

Først en kommentar fra altid venlige Søren Henriksen:

Kære Søren. Husk nutids-r: Det hedder plæderer. Jeg har dog absolut ingen intention om at plædere (her er det uden r, da det ikke er nutid) for antisemitisme og jødehad, men jeg kan ikke kontrollere, hvordan mine ytringer bliver opfattet. Jeg har heller ingen intention om at støtte zionisme, men jeg har selv erfaret, at nogle ‘Free Palestine’-folk opfører sig særdeles uciviliseret og Hamas-agtigt til demonstrationer, hvilket jeg tager afstand fra, selvom jeg støtter (min opfattelse af) Palæstina-sagen. Med hensyn til hvilken form for racist, jeg er, at så jeg nok hunderacist, da jeg er fascineret af forskellene på forskellige hunderacer, omend jeg ofte tænker, at kombinationer af racer må være en fordel. Jeg beklager, at du åbenbart har svært ved at finde en bås til mig i dit hadefulde hjerte. Jeg kan anbefale, at du hader mig som person i stedet for at hade mine holdninger. Det må også være mere tilfredsstillende for dig sådan rent hadmæssigt.

Kasper Mathiesen spørger:

Hamas gør mindst to ting forkert: For det første dræber de uskyldige mennesker, f.eks. unge, israelske festivaldeltagere. For det andet fungerer Hamas som Israels kontrollerede opposition. Dermed modarbejder Hamas ganske effektivt formålet om et frit Palæstina ved at booste Israels offerkort. Selvom det er svært at forstå, så kan det godt være sandt.

Relateret: