Nogle alkoholfrie øl er ikke helt alkoholfrie, selvom der står det på emballagen. De, der indeholder 0,4-0,5 vol. % alkohol er derimod perfekte til mikrodosering af alkohol.
Hvis der derimod står 0,0 % alkohol på emballagen, så er den pågældende øl fremstillet på en måde, hvor al alkoholen er siet fra. Det er selvfølgelig godt, hvis du vil undgå alkohol helt, men hvis du vil mikrodosere alkohol så vælg en af de øl, der kun deklarerer indholdet af alkohol til højst 0,5 % vol. %.
En halv liter af ikke helt alkoholfri øl indeholder omkring 0,1 genstand alkohol. Det er faktisk nok til at få mange af de gavnlige virkninger af et moderat alkoholindtag uden risiko for bivirkninger. Disse gavnlige virkninger omfatter bl.a. reduceret risiko for hjertekarsygdom og type 2-diabetes via øget HDL-kolesterol og øget insulinfølsomhed.
Hvis du vælger en øltype med højt humleindhold, så booster du sundhedsvirkningen yderligere, da humle indeholder en række sundhedsstyrkende stoffer, der især er kendt for at virke beroligende på hjernen og nervesystemet. Hvis du døjer med f.eks. angst eller stress, så kan en alkoholfri øl om dagen være en ekstra hjælp.
Så find luppen frem næste gang du står i supermarkedet og vælger på hylderne med alkoholfrie øl. Der er nemlig forskel på alkoholfri.
Relateret:
