Indenfor mange af livets områder kan forskellige veje føre til det samme mål. En milepæl på min vej til at mærke energien har været at åbne mig for det feminine i min natur. Og det maskuline i kvinden.
Det var noget med at åbne op og tage imod. Lade mig penetrere. Ikke fysisk, men energimæssigt. I bevidstheden. I kroppens og sansningens subtilitet.
Det var noget med at lade kvindens maskuline energi trænge ind i mig. Fra roden af mit køn til bunden af min rygsøjle. Og hele vejen op og ud af hovedet. Igen og igen. Give slip på kontrollen og bare surfe frit på energiens orgasmiske bølger.
Det var noget med at lade mig tage. Lade hendes insisterende, pumpende energi løsne mine spændinger. Og trække vejret. Dybt. Blæse energien op og ud i hele kroppen. Indtil hver eneste celle vibrerer af lyst, nydelse og energi.
Det var noget med masser af udløsning. Stadigvæk ikke fysisk. Kun i energien og bevidstheden. Udløsning ind i mig. Udløsning ind i hende. Udløsning og indløsning uden spild. Uden sprøjtemiddel. Ren økologi.
Krammet forvandlede os til et selvopladende batteri. Pluspol og minuspol i kontakt. Ikke så meget mand og kvinde. Ikke engang nøgenhed. Mere bare energi. Opladning. Pause. Og så ud i kroppen og verden og bruge energien til noget sundt og godt. Ny power til sjælen. Den slumrende ånd begynder at vågne. Ny åbning. Ny vej mod lyset. Jing, chi, shen!
Om 100 år er dette en helt normal sundhedspraksis og den spirituelle basis for alle sunde parforhold. Indtil da er vi bare en flok tantratosser. 🙂
PS: Jeg bruger ikke selv betegnelsen tantra om min vej og praksis, men jeg respekterer, at det er det begreb, som de fleste kender om dette fænomen.