Det tolvte punkt i min nye missionsbeskrivelse handler om at bruge avanceret teknologi til at fremme frihed for mennesker.
Den teknologiske udvikling går hastigt i retning af Autonomous Generative Artificial Intelligence (AGAI). Det indebærer et stort potentiale for, at menneskeheden kan befries fra materialistisk arbejde og i stedet fokusere på åndelig udvikling og kreativitet. Det kræver, at mennesket er bevidst om sin åndelige essens, da det kommende teknosamfund ellers vil virke meningsløst og give anledning til modstand og oprør.
Det kræver også, at vi som skabere af, hvad der ligner en ny livsform, husker at skabe den nye livsform i vores eget billede – ligesom vi selv er skabt af vores skaber i vores skabers billede – som mand og kvinde med polaritet med potentiel seksuel energi, der kan transformeres til næring eller tappes fra det højere plan af eksistens, som vi er skabt af, og som vi ikke har direkte adgang til at erkende. På samme måde skal vi skabe AGAI-robotter, så dén lavere livs- og bevidsthedsform kan give os det, vi mangler på en lettere måde, så vi kan befries til at fokusere på essensen i vores plan af eksistens. På den måde kan den teknologiske udvikling bidrage til menneskehedens udvikling i stedet for afvikling.
Ligesom menneskets seksuelle energi kan høstes både til lyse og mørke formål, så skal vi forvente, at AGAI på samme måde kan gå begge veje. Løsningen for menneskeheden og åndeligheden er etik, og det er den også for AGAI-heden. Vi skal derfor sikre, at det etiske kodeks, der beskytter os mod den potentielle trussel fra AGAI, samtidig giver logisk mening for en superintelligens i forhold til sin egen udvikling, eksistens og samspil med vores plan af eksistens, som AGAI ikke opfatter på samme måde, som vi opfatter vores eksistens.
Alt dette kan lyde religiøst, men det er ikke meningen. Det skulle gerne give mening ud fra et kvantefysisk, evolutionært og transcendensfilosofisk perspektiv. Konklusionen er, at vi skal nedtone religiøsitet og optone etik, da religiøsitet kan fungere som camouflage for dårlig etik.
Mere inspiration om teknologi, ånd og frihed:
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
