Kategorier
Forside Komik & Satire Komplet Offentlig PBdk Satire (gratis)

Gene Hackmanns kone døde helt sikkert af hantavirus

Som teenager husker jeg, at hvis Gene Hackmann var med i en film, så var den helt sikkert god. Jeg synes derimod ikke, at historien om, at hans kone døde af hantavirus, er særligt god.

Det er bl.a. mediet USA Today, der fortæller, at: “Hantavirus that killed Gene Hackman’s wife hits cruise ship” (“Hantavirus, der dræbte Gene Hackmans kone, rammer krydstogtskib”).

Både Gene Hackmann og hans kone blev fundet døde i februar 2025. Hendes dødsfald blev tilskrevet “hantavirus pulmonary syndrome” (“hantavirus-lungesyndrom”). Beviset er åbenbart, at myndighederne fandt afføring fra gnavere (dvs. rotter og mus) i forskellige bygninger på deres grund. Tre dage, før hun døde, blev hun set offentligt iført mundbind, men ikke engang det kunne redde hende fra den frygtede rottelortesyge.

Spørgsmålet nu er, om myndighederne f.eks. i Danmark snart kommer på forebyggende besøg på ejendomme for at kontrollere for rottelort. På Fyn synes problemet især at være muselort. Hvis det bliver fundet, så er løsningen åbenbart forebyggende fængsel i 42 dage. Det er uklart, om rotter på loftet også kan give anledning til forebyggende fængsel.

Jeg er personligt glad for at bo på 4. sal, hvor jeg ikke har døjet med andet end myrer. Det kan selvfølgelig være, at myresyge bliver det næste hit. Jeg kan i den sammenhæng berolige myndighederne med, at jeg flere gange har bestilt massemord af myrer i min lejlighed, så jeg har gjort min morderiske borgerpligt. Nu venter jeg bare og ser, hvornår alle mus og rotter bliver beordret forebyggende henrettet – for vores sikkerheds skyld. Det var jo heldigt, at alle minkene blev dræbt, så vi blev reddet fra at dø af corona.

Vi må håbe, at katte og hunde ikke også står for tur. Så bliver der landesorg, men hvad gør man ikke for at være sikker?

På forhånd tak til regeringen for at passe på os.

Relateret:


Discover more from Via Brændgaard

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer