Ud fra et propagandafagligt perspektiv analyserer jeg her en nyhedsartikel fra Ekstra Bladet udgivet sent i går med overskriften: Spansk passager testet positiv for hantavirus.
Historien omfater omfatter også, at 12 medarbejdere på et hollandsk hospital er blevet socialt isoleret (“forebyggende karantæne”) i helt seks uger (42 dage). Til sammenligning svarer det til den straf (40 dages fængsel), som coronaaktivist Kent Nielsen forleden blev idømt i Landsretten.
Artiklen i Ekstra Bladet fortæller også, at 13 spanske statsborgere er i karantæne på et militærhospital, selvom de alle er testet negative. Ekstra Bladet fortæller os også, at det er WHO, der anbefaler 42 dages fængsel (“karantæne”) ved mistanke om kontakt med hantavirus.
Der er i praksis ingen nævneværdig forskel på at afsone en fængselsdom og en karantænedom. Skal vi nu til at vænne os til at tale om “forebyggende karantæne” (for vores sikkerheds skyld)?
Det propagandamæssigt mest påfaldende ved Ekstra Bladets nyhedsartikel er, at det ikke er Ekstra Bladet selv, der har lavet artiklen. Kilden er nyhedsbureauet Ritzau. Det er heller ikke Ritzau selv, der er kilden, da Ritzau angiver et andet nyhedsbureau (AFP) som kilde sammen med WHO og Gomez Ulla-militærhospitalet i Madrid.
Det er karakteristisk for propaganda for store, globale begivenheder, at nyhederne også i nationale medier som Ekstra Bladet kommer fra ganske få kilder blandt de store nyhedsbureauer. Der foregår ingen selvstændig, kritisk journalistik, og man indhenter ingen andre meninger om sagen. Der sker ingen direkte faktatjek fra national journalist til primær kilde. De nationale medier nærer blind tillid til de globalistisk-centralistisk kontrollerede nyhedsbureauer.
Inspiration til undren
Det burde for eksempel vække journalistisk undren, at Spanien bruger et militærhospital i stedet for et almindeligt hospital fra coronatiden, hvor der jo burde være rigeligt med pladser til undersøgelser og isolation nu.
Det burde også undre, at passagererne fra virus-skibet først skulle spredes ud i hele verden, før de blev isoleret i karantæne.
Den mest alvorlige påstand i hele hantahistorien er denne sætning i Ekstra Bladet-artiklen:
Blandt de smittede er tre afgået ved døden. Der er tale om et hollandsk ægtepar og en tysk kvinde, som alle har sejlet med skibet.
Hvordan har man så hurtigt kunnet identificere hantavirus som dødsårsagen og udelukke andre mulige årsager? Hvad har man gjort for at udelukke andre årsager? Har man f.eks. testet for toksiner? Hvem er de tre døde, og hvad er beviserne for, at de faktisk har eksisteret som levende?
Det ville være rart med en samlet liste med navne og nationaliter for passagerer og besætningsmedlemmer ombord på virus-skibet.
Relateret:
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
