Jeg udfolder her min teori om, at Lars Andersen arbejder som hemmelig provokationsagent for Politiets Efterretningstjeneste.
Lars Andersen har nu reageret på min teori om, at han er hemmelig PET-agent. Han har her til morgen postet dette på Facebook:

I opslaget kan du også se kommentarer fra nogle af mine egne facebookvenner, der ikke kan forstå mine analyser. Det sker typisk, fordi folk kun følger mig på de sociale medier og ikke orker gå ind på ViaBraendgaard.dk og læse de dybdegående forklaringer på mine synspunkter. Jeg ved godt, at mine opfattelser kræver en del hjerneaktivitet at forstå, og jeg beklager, hvis det krænker folk med nedsat intellektuel kapacitet.
To linjer af evidens
Tilbage til den tidligere politimand Lars Kragh Andersen, der for efterhånden en del år siden besluttede sig for at blive aktivist for frihed i stedet for at jagte cannabissælgere, hvilket jo var et ganske sympatisk valg. Lad mig med det samme igen fastslå, at jeg ikke har nogen konkrete beviser for, at han rent faktisk er hemmelig PET-agent.
Min teori er baseret på to linjer af evidens:
- Lars Andersens aktivisme er reelt til gavn for det magtsystem, som han siger, at han bekæmper. Hvis alle, der var trætte af det tiltagende totalitære system, gjorde som Andersen, så ville systemet have meget let ved at håndtere os: sigtelse, retssag, fængsel, repeat. Det er den livsstil, som Lars Andersen selv lever, senest med et år i frivillig isolationsfængsel, fordi han er bange for muslimer. På den måde har han været i fængsel uden vidner, mens han har holdt en overraskende hyppig og velformuleret tilstedeværelse på det sociale medie X fra isolationscellen.
- Flere af hans konkrete handlinger er ulogiske set i forhold til de holdninger, han giver udtryk for. Hvorfor har han som inkarneret modstander af overvågning installeret overvågningskamera i sin egen lejlighed? Tilmed vistnok et system der oploader til skyen, så Big Tech og Staten kan følge med i, hvad der foregår i frihedskæmperens private bolig. Ikke engang isolationsceller i fængslet har installeret overvågningskameraer, så vidt jeg ved.
Lars Andersen som COINTEL
Hvis Lars Andersen er hemmelig PET-agent, så følger det sådan set blot drejebogen fra COINTELPRO (en sammentrækning af Counter Intelligence Program), der var en række hemmelige og ofte ulovlige projekter udført af det amerikanske forbundspoliti, FBI, mellem 1956 og 1971.
Formålet med COINTELPRO var at overvåge, infiltrere, miskreditere og forstyrre indenlandske politiske organisationer, som FBI anså for at være samfundsundergravende. Programmet var oprindeligt rettet mod det amerikanske kommunistparti, men blev senere udvidet til at omfatte borgerrettighedsbevægelser (inkl. Martin Luther King Jr. og Black Panther Party), Ku Klux Klan samt anti-krigsbevægelser. Operationerne blev officielt stoppet i 1971 efter at være blevet afsløret, og programmet blev efterfølgende hårdt kritiseret af den amerikanske kongres for at krænke ytringsfriheden og andre forfatningsmæssige rettigheder.
Det vil undre mig meget, hvis ikke både FBI i USA og PET i Danmark stadigvæk gør brug af COINTEL, f.eks. ved at plante agent provocateurs (provokationsagenter) i de bevægelser, der truer magten hos dem, som FBI og PET arbejder for. Det ville være dumt andet, da den form for operationer kan være særdeles effektive.
Det, mange åbenbart har svært ved at forstå, er, at det kan skade sagen at overdrive aktivismen. De ser en meget ihærdig og modig aktivist, der tager en masse uretfærdige tæsk for frihedskampen. De ser ikke, at han dermed leder bevægelsen fra den arena, hvor magtsystemet er nødt til at opfinde nye love, der gør ytringer forbudt for at bekæmpe os til en anden arena med klokkeklare lovovertrædelser, hvor de let kan bekæmpe os, mens vi føler os som helte, der lever den actionfyldte SRFR (Sigtelse, Retssag, Fængsel, Repeat)-livsstil.
Relateret:
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
