Jeg forklarer her, hvorfor jeg identificerer Jesus Kristus som palæstinenser.
Jesus blev født i Bethlehem, der lå i Palæstina før dannelsen af den moderne stat Israel.
Jesus udførte det meste af sit oplysningsarbejde i Galilæa, der lå i Palæstina før dannelsen af den moderne stat Israel.
Begrebet “Palæstina” (i den græske form Palaistine) blev anvendt første gang i skriftlige kilder af den græske historiker Herodot i det 5. århundrede f.Kr. (omkring år 450 f.Kr.). Herodots definition af Palæstina omfatter også det geografiske område, hvor Jesus blev født og udførte sin gerning.
Et argument imod, at Jesus var palæstinser var, at han var jøde og israelit. Det kan for det første diskuteres, om han rent faktisk var det, eller det er en senere konstruktion for at markedsføre kristendommen som romersk statsreligion til masserne sekundært som trojansk hest for udbredelse af jødedom.
Derudover betegner hverken jøde eller israelit et nationalt-geografisk tilhørsforhold. Jøde betegner enten efterkommerne af israelitten Juda eller de israelitter, der kom tilbage fra Babylon. Der er i begge tilfælde tale om mytologi uden hverken etnisk eller geografisk relevans i dag ‒ ud over friheden til at identificere sig som, hvad man vil.
Med hensyn til den interne validitet om jødernes ret til Israel, så er det værd at bemærke, at jøderne (efterkommerne af Juda) i den hebræiske Bibel ikke boede i Israel, men derimod i Judæa, der lå længere mod syd langt væk fra både Bethlehem og Galilæa.
Jeg identificerer også Jesus Kristus som palæstinenser, fordi han opførte sig som en palæstinenser i opposition til den jødisk-romerske besættelsesmagt. Det er meget mere vigtigt, end hvorvidt Jesus selv var jøde af herkomst. Det baserer jeg på en meget konkret læsning af, hvad Jesus sagde og gjorde ifølge evangelierne i Det Nye Testamente. Det relevante spørgsmål er derfor, om Jesus Kristus var en intern eller en ekstern rebel, men rebel dét var han helt sikkert, hvis man altså tror på fortællingerne om Jesus i Det Nye Testamente.
Det er i øvrigt et ganske imponerende propagandaprojekt at få vendt en religiøs rebels livshistorie (Jesus der endte på korset) til en religion (kristendom), der via fusion med statsmagten prædiker lydighed overfor magthaverne ‒ og gør det stadigvæk 2000 år senere den dag i dag bl.a. i form af den danske folkekirkes integration i statsapparatet. Det er omvending til modsætning – fra oplysning til formørkelse.
Relateret: