“Det er ikke, hvad du spiser mellem jul og nytår, der feder. Det er, hvad du spiser mellem nytår og jul, der feder.”
Det har været et populært budskab fra ernæringseksperter i mange år. Jeg tror, at mange spisere har opfattet det som frikort til at æde og drikke løs gennem julen. Der er selvfølgelig en vigtig pointe i, at der er langt mere tid mellem nytår og jul end mellem jul og nytår. Men hos mange begynder julen allerede i november, så man er allerede i god træning med at overspise, når først man når frem til den 24. december. Jeg lagde mærke til, at julereklamerne i butikkerne – herunder reklamer for julelækkerier – begyndte allerede ugen efter efterårsferien i år. Det er som om, at julen begynder tidligere og tidligere hvert år.
Det er juleaften i aften, og det er det startskuddet på marathon-overspisning rundt omkring i de danske hjem. Overspisningen fortsætter flere dage i træk for så at kulminere i den kompensatoriske modreaktion – slankekuren – 1. januar (eller 2. januar, når tømmermændene har forladt systemet).
Alt dette blot er tanker om tid. Det er ikke tiden i sig selv. “Bare lige” bliver til “bare aldrig”. Man veksler mellem ingenting og for meget. Den gyldne middelvej er upopulær. Den ildehørte sandhed er, at det du spiser mellem jul og nytår, også kan virke fedende. Præcis som alt andet på alle andre tidspunkter. Juletiden er blot en række NU’er fodret med “lad os æde til vi segner”-tanker.
Hvad med at bryde den onde cirkel mellem overspisning og slankekur? Overspisning i julen fører til slankekur i januar, der fører til endnu mere overspisning i februar, der fører til en ny slankekur i marts, osv. osv. Mange overspiser i julen for at lade op til kuren i januar. Det er en ondartet, hovedsagelig ubevidst dynamik, der gør det umuligt nogensinde at opnå noget særlig stort varigt vægttab. Tværtimod tager man mere og mere på. Det er blot et spørgsmål om tid. Det er en ondartet dynamik, der bliver bevaret af den herskende sundhedskultur og dens modvillighed mod fundamental forandring. Der mange forskellige årsager til denne modvillighed, der fastholder befolkningen i usunde, fedende vaner. Paradokset er, at kuren mod de usunde vaner – slankekuren – er usund i sig selv. Det er bare på en anden måde.
Nå, hvad er det egentlig, jeg vil sige? Jeg vil egentlig bare minde dig om, at julen også er en lang række af øjeblikke, hvor du når som helst og hvor som helst har mulighed for at vågne op være venlig ved dig selv og din krop og vælge det, som du kan mærke er bedst for dig lige nu. Uanset om det er “ja tak”, “nej tak” eller en gåtur.
Glædelig jul. 🙂