Jeg har i mange år fulgt den danske og den internationale fedmeforskning meget tæt. Min konklusion er: Den er meget mærkelig! Og det kan næsten kun skyldes, at fedmeforskningen er i lommen på industrien, når man tænker på, hvilke interesser forskningen tjener.
Og det er som om, at fedmeforskningen er blevet mere og mere mærkelig og desperat med årene. Når jeg siger mærkelig, så mener jeg, at fedmeforskningen fokuserer på emner, der er fuldstændigt irrelevante for den praktiske udvikling af ny, effektiv behandling til mennesker, der lider af svær overvægt. Fedmeforskningen fokuserer i stedet på fysiologiske og biokemiske detaljer, der kun har relevans for medicinalindustrien og læger uden reel interesse i at hjælpe mennesker. Det handler om at opdage et stof eller en mekanisme, man kan tage patent på og sælge til industrien. Denne jagt efter penge og lægefaglig berømmelse fjerner fokus fra den forskning, der kunne have bragt fedmeforskningen til gavn for folkesundheden fremad.
Og hvis fedmeforskerne ikke er i lommen på medicinalindustrien, så er de i lommen på fødevareindustrien, hvor de f.eks. desperat prøver at finde slankende egenskaber ved animalske fødevarer som mælk og kød, der er under hårdt pres fra den veganske bølge.
Den forskning, der bliver undertrykt, er den tværfaglige, praksisorienterede forskning, der fusionerer de fysiologiske videnskaber om bl.a. ernæring, motion og livsstil med de psykologiske videnskaber om bl.a. bevidsthed, motivation og adhærens. Altså forskning med fokus på at hjælpe mennesker i stedet for at hjælpe kapitalstærke virksomheder til at holde på eller øge kapitalen yderligere.