Den første store misforståelse om videnskab er, at videnskaben ved alt. Sandheden er, at videnskaben altid har været og altid vil være i udvikling. Videnskaben ved meget nu, men der er stadigvæk store huller og mangler i den videnskabelige viden. Der er brug for meget mere forskning. Det betyder bl.a., at det er vigtigt at tage den enkeltes subjektive erfaringer, oplevelser og eksperimenter meget alvorligt. Der er jo nærmest ingen grænse for, hvad man selv kan forske i og afprøve i praksis. Det er selvfølgelig en anden form for forskning, men ofte den form for forskning, der er mest relevant for den enkelte.
Den anden store misforståelse om videnskab er, at videnskaben ikke ved noget. Man tror måske ligefrem, at videnskaben direkte lyver, fordi den er i lommen på alle mulige. Det kan føre til en slags omvendt indstilling til videnskab, en slags anti-videnskab, så man tror på alt, der ikke er videnskabeligt dokumenteret. Denne mistroiske indstilling kan f.eks. føre til, at man går glip af effektiv behandling af helbredsproblemer.
Det behøver ikke være enten/eller. Det kan også være både/og.