Kategorier
Afsløring Brændgaard Bloggen Coronabloggen Den Politiske Blog Indlæg Offentlig

Coronamanden: Dømt for mord uden rettergang – og vi tager straffen!

Prøv at forestille dig, at SARS-CoV-2 ikke er et virus, men en person. Lad os kalde ham Coronamanden. Det kan selvfølgelig også være en kvinde, men lad nu det ligge.

Situationen i Danmark og resten af verden nu svarer efter min opfattelse til, at Coronamanden er blevet dømt skyldig i mord uden ordentlig rettergang. Han er bare blevet dømt skyldig, meget hurtigt, da han var den første mistænkte, som politiet fandt ved gerningsstedet. Dommen er livsvarigt fængsel med mulighed for lejlighedsvis udgang ved god opførsel, men det er ikke Coronamanden selv, der skal afsone straffen: det er alle os andre! Straffen for os – folket – er frihedsberøvelse i form af direkte og indirekte tvang i form af nedlukning, afstand, isolation, test, vaccination og overvågning.

Der er flere absurde aspekter ved den situation. For det første er det absurd, at nogen andre end den skyldige, skal afsone straffen. For det andet er det absurd i en civiliseret retsstat, at den skyldige bliver dømt uden retfærdig rettergang. Selvom man synes, at det er forfærdelige forbrydelser, så skal Coronamanden da have lov til at forsvare sig i retten ligesom alle andre. Det er jo ikke sådan, eller det burde i hvert fald ikke være sådan, at meget alvorlige forbrydelser såsom massemord kan afgøres uden, at den mistænkte har mulighed for at forsvare sig selv i en retssal med neutrale dommere.

Du kan f.eks. sammenligne det med Anders Breivik. Han gjorde noget forfærdeligt, men han havde selvfølgelig ret til at forsvare sig selv i retten alligevel, ligesom det norske samfund i udmålingen af hans straf ikke gik ned på et lige så ondskabsfuldt niveau, som han selv gjorde i sine ugerninger. Disse principper er vigtige, hvis vi skal bevare borgerrettigheder, frihed og retfærdighed. Graden af civilisation i et samfund bliver afspejlet i, hvordan samfundet behandler de mest psykopatiske forbrydere.

Tilbage til Coronamanden. Han er som sagt efter min mening blevet dømt skyldig i utroligt mange tilfælde af sygdom og død over hele verden. Coronamandens mordvåben er covid-19.

Hvis jeg var forsvarer for Coronamanden, så ville jeg bl.a. fremføre disse argumenter:

  • Det er ikke bevist ud over enhver rimelig tvivl, at Coronamanden (SARS-CoV-2) er årsagen til alle tilfælde af covid-19. Coronamanden var måske til stede, men det er ikke bevist, at det var ham, der slog folk ihjel eller gjorde dem syge. Der var flere andre mistænkte i de forskellige tilfælde, som også kunne have gjort det.
  • Selvom Coronamanden måtte findes skyldige i nogle tilfælde, så bør det være Coronamanden selv og hans eventuelle medsammensvorne, der skal straffes og ikke hans potentielle nye ofre, da man i strafudmålingen så blot fungerer som Coronamandens forlængede arm.
  • Mange beviser peger på, at andre gerningspersoner har sat Coronamanden op til at tage skylden. Disse andre mistænkte bør ligeledes efterforskes og retsforfølges.

Det er først når både anklager og forsvarer har fremført deres argumenter, at juryen kan nå frem til en ordentlig og retfærdig afgørelse. Hvis det kun er anklageren, der får taletid, som det har været hidtil, så vil dommen blive farvet i retning af skyldig. Vi kan nok forvente, at anklageren vil fokusere på følelser, mens forsvareren vil fokusere på fakta.

Hvad synes du? Er det ikke på tide, at vi får retfærdighed også for Coronamanden? Sæt han nu er uskyldig, så VI går rundt og afsoner en uretfærdig straf. Det kan også være, at han ikke gjorde det med vilje, eller han blev lokket til det af nogen andre, og så bør straffen for ham og for os vel være en del mildere end fængsel på ubestemt tid.


Discover more from Via Brændgaard

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer