Må man kalde autoriteter for ‘fascister’, når deres adfærd er fascistisk?

Jeg har i dag været til retsmøde i Københavns Byret, hvor jeg er tiltalt for at have overtrådt § 121 i Straffeloven i Fascistsagen. Anklagemyndigheden mener, at jeg skal betale en bøde på 8.500,- kr. Jeg mener, at jeg skal frifindes. Der falder dom på mandag.

Sagen er principiel, da den handler om, om man må kalde autoritære myndighedspersoner som DSB-togrevisorer og polititjenestemænd for fascister, når deres adfærd har karakter af autoritær undertrykkelse af anderledes tænkende.

Essensen i hændelsesforløbet i sagen er, at jeg nægtede at forlade Østerport station den 31. januar 2021, da DSB-togrevisorerne ikke havde lovhjemmel til den frihedsberøvelse. Det havde de ikke, da de insisterede på at bortvise mig med den begrundelse, at jeg ikke bar mundbind, og at jeg bar et skilt på maven med teksten “Mundbind er fascisme”. Jeg forklarede, at det ikke var en demonstration, men transport på vej til et stiftende møde i et nyt politisk parti, og at der i øvrigt ikke er nogen lov, der forbyder folk at tage et skilt med i toget. Det var de ligeglade med, så de tilkaldte politiet, der heller ikke var interesseret i, hvad jeg egentlig mente, når jeg også kaldte dem for fascister. De tog det blot som en fornærmelse, hvilket ikke var min intention. Jeg kaldte dem fascister, fordi de opførte sig fascistisk. Det svarer til, at man i Silvan kalder en spade for en spade og ikke for en skovl, hvis den ligner en spade, selvom det nogle gange kan være svært at se forskel på en spade og en skovl. Jeg vil så påstå, at jeg ved mere om fascisme end haveredskaber.

Jeg gjorde desuden dommeren opmærksom på, at anklageskriftet fra Anklagemyndigheden ikke opfylder bestemmelserne i Retsplejeloven, bl.a. var der ingen strafpåstand. I Anklageskriftet står der “facist” og ikke “fascist”, og jeg gjorde dommeren opmærksom på, at Facis, som er det ord, jeg kunne finde, der lignede bedst det, jeg var tiltalt for at have brugt, er et registreret varemærke for noget software, hvor FACIS er en forkortelse for Fraud Abuse Control Information System, der påstår at være “The Health Care Industry’s Gold Standard for Data”. Jeg fortsatte dog mit forsvar ud fra den antagelse, at Anklagemyndigheden mente “fascist”, selvom det formelt set ikke er det, der står i anklageskriftet, og at jeg således bør frifindes alene af den grund.

Det centrale i forhold til § 121 må være, at jeg ikke har brugt ordet “fascist” som hån, skældsord eller fornærmende tiltale. Ordet er da heller ikke beskrevet i ordbogen som et skældsord, men derimod i sin overførte betydning: “Fascisme er politiske idéer og handlinger, der er stærkt nationalistiske og højreorienterede eller har karakter af autoritær undertrykkelse af anderledes tænkende”. Jeg brugte begrebet med henvisning til den sidste del af den overførte betydning.

Spørgsmålet er derfor, om jeg har været udsat for politiske handlinger, der har karakter af autoritær undertrykkelse af anderledes tænkende. Her henviser jeg igen til den udvidede betydning af ‘politik‘, der omfatter alle former for autoritet i samfundet og ikke kun, hvad der f.eks. foregår på Christiansborg. Det er min opfattelse, at DSB-togrevisorernes forhindring af min rejse til et politisk møde var motiveret af deres uenighed i min politiske holdning til mundbind. De havde i hvert fald intet lovgrundlag for at forhindre mig i at rejse uden mundbind og med skilt. Dermed lever deres adfærd i den konkrete situation op til ordbogens definition. Det samme gør de to tilkaldte polititjenestemænd, da de på intet tidspunkt spurgte til min opfattelse af situationen (jeg befandt mig midt i et fascistisk overgreb), men i stedet valgte at stole blindt på de to andre autoriteter (DSB-togrevisorerne). Polititjenestemændene fortsatte således overgrebet på mig, på trods af at jeg også oplyste dem om lovgrundlaget og omstændighederne. Sigtelsen af mig for at kalde dem fascister opfattede jeg som en stadfæstelse af deres overgreb på mig.

Det er min opfattelse, at de autoritetspersoner, der mener, at jeg har krænket dem ved at kalde dem “fascist”, tværtimod har krænket mig i den konkrete situation som beskrevet. De har i den sammenhæng overtrådt §§ 261 og 150 i Straffeloven, §§ 71 og 77 i Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og EU’s Menneskerettighedscharters Artikel 11. Når myndighedspersoner så klokkeklart foretager disse undertrykkende lovovertrædelser, så er det efter min mening på sin plads at kalde dem “fascister”. Jeg kunne selvfølgelig også have sagt “Det I gør er ulovligt” og så bare være gået min vej, men jeg valgte at forsvare mig selv verbalt både for min egen og for andres skyld.

Jeg afsluttede mit forsvar med at citere psykologisk forskning af Gustave Gilbert og Douglas Kelley publiceret i Journal of the American Psychological Association 2009 vol. 40 no. 3 s. 18, der bl.a. konkluderede, at fascisme kan opstå i ethvert samfund, hvor folk er opdraget til først og fremmest at tro på autoriteter, mens andre argumenter kommer i anden række. Gustave og Kelley konkluderer endvidere, at demokratiske ledere bør trænes i kritisk tænkning for at forhindre den samme form for blind lydighed. Når jeg i den aktuelle sag bruger betegnelsen “fascist”, så er det for at oplyse krænkerne, så de ikke fortsætter deres krænkelser af Folkets frihedsrettigheder. Jeg følger således anbefalingen fra den psykologiske forskning.

Hvis jeg bliver dømt skyldig, så går den videre til Procesbevillingsnævnet, da sagen er så principiel, som den er. Den kan ikke ankes til Landsretten, da bødens beløb er for lavt til det, oplyste dommeren mig i dag.

Hvis jeg bliver frifundet, så betyder det på den anden side ikke, at alle bare kan rende rundt og kalde DSB-togrevisorer og polititjenestemænd for fascister. Det kræver efter min opfattelse en konkret situation, hvor der foregår en ulovlig undertrykkelse af anderledes tænkende.

Hvis jeg bliver frifundet, så forventer jeg, at der efterfølgende starter en straffesag mod de autoriteter, der påstår at være krænket af mine ytringer, men som reelt selv er krænkerne af min frihed til at tage toget til et politisk møde.

Mandag den 23. august kl. 13:00 får jeg besked i min e-boks, og jeg vil derefter skrive et nyt indlæg her i bloggen.

Her er en video med nogle tanker på vejen hjem fra retsmødet i dag.