Synes du også, at verden er blevet mærkelig og mindre fri? Er det nødvendigt eller unødvendigt? Skal vi finde os i det eller kæmpe imod?
Den igangværende krig mellem den globale elite og folkefriheden er også en akademisk kamp. Flere af landets akademikere bør sætte sig ind i argumenterne og beviser på hver side – og opdage at sandheden måske ligger et sted derimellem.
Os, der er uddannet i at tænke videnskabeligt og formulere os korrekt og tydeligt, er etisk forpligtet alene på grund af tvivlen om den herskende fortælling om corona.
Hvis kritikerne har ret i, at coronakrisen kun i meget lille grad handler om at beskytte folket mod et nyt, farligt virus, og til gengæld i meget høj grad handler om at gennemføre en global samfundsomvæltning dikteret af den globale elite, så vil det være katastrofalt at gøre ingenting, mens det nye samfund bliver indført under et falsk dække. Det vil være katastrofalt både for den enkelte borgers frihed – herunder frihed til selv at bestemme, hvad man vil have ind i sin krop – og for private virksomheders mulighed for at drive liberal forretning på et frit marked.
Jeg vil derfor opfordre alle akademikere til at sætte sig ind i sagen i stedet for at stole blindt på autoriteterne, blot fordi de er autoriteter. Autoriteterne skal udfordres på akademisk vis. Hvis de nægter at svare ordentligt, hvilket de har gjort indtil videre, når jeg har kontaktet dem, så er det også en form for svar.
Vi har brug for akademikere indenfor alle discipliner, men måske især indenfor folkesundhed, medicin, psykologi, ernæring, filosofi, økonomi, statistik, biologi og kemi. Hvis du får fingeren ud nu, så kan du stadigvæk nå at komme med i fremtidens historiebøger som en af dem, der var med til at redde Danmark fra det store coronabedrag. Du vil måske miste dit job og blive mobbet ud på et sidespor undervejs, men tro mig, det er det hele værd! Intet er vigtigere end at arbejde for sandhed, frihed og retfærdighed ved at afsløre, hvordan “de kloge” (eller rettere “de rige”) narrer “de mindre kloge” (eller rettere “de autoritetstro”). Det betyder også, at du nok ikke må være den dummeste i din klasse. Vi har brug for de skarpeste knive i den intellektuelle skuffe, selvom det er komplet umuligt at få gang i nogen som helst form for offentlig debat om coronasagens vigtigste spørgsmål, hvilket dog så i sig selv beviser, at problemet ikke kan løses af systemet selv. Systemet skal forstyrres med en hær af intellektuelle! Er du klar?? Dine ufødte tipoldebørn har brug for dig nu!
PS: Hvis du tænker “Jamen, vi har jo fået friheden tilbage“, så har du i dén grad brug for at sætte dig dybere ind i sagen. Det er en global krig, og fronten lige nu er i Canada anført af en hær af modige truckere godt hjulpet på vej af det frihedselskende canadiske folk. Hvis Canada falder, så får vi samme fascisme at mærke i Danmark til efteråret.