Friheden er mere truet end klimaet

Mens jeg sidder og nyder den globale opvarmning, som er særligt dejlig på Østerbro i dag, så læser jeg, at klimarebeller har afbrudt ‘Debatten’ på Folkemødet. Sikke noget.

Det er tilsyneladende organisationen Extinction Rebellion, der har slået til igen. De er karakteriseret ved at være særdeles velorganiserede, velfinansierede og bestående af meget passionerede unge mennesker. De er også til at få presseomtale af deres aktioner, hvorimod vi andre, der kæmper for sådan noget gammeldags noget som frihed, stort set aldrig får omtale af vores aktivisme. Hvordan kan det mon være?

Den oplagte forklaring er, at klimarebellerne er finansieret og kontrolleret af den globale-kapitale elite. De udgør den kontrollerede opposition, som via hegeliansk dialektik med systemet fører til de ønskede samfundsmæssige forandringer.

Man må godt være sur over, at politikerne ikke gør nok for klimaet, men man må ikke være sur over, at politikerne ikke gør nok for friheden. Det er status i dagens Danmark.

Spørgsmålet er, hvad der er mest truet og mest menneskeskabt: klimaforandringer eller frihedsforandringer? Jeg har studeret begge emner ganske grundigt, og det er min klare konklusion, at frygten for global opvarmning og katastrofale klimaforandringer er menneskeskabt, hvorimod der reelt er tale om alvorlige trusler mod folkefriheden som følge af coronabesættelsen. Det giver derfor meget mere mening at kæmpe for frihed end at kæmpe for klima, da det er mere realistisk at sejre over korrupte mennesker end over naturens voldsomme kræfter.