Nu må det altså snart være slut med den systematiske korruption i den danske presse!
Jeg har flere gange her i bloggen afsløret de offentlige hemmeligheder om, hvor store summer den danske presse får af staten i støtte hvert år.
Den mindste støtte til et af de kendte medier er omkring 17-18 millioner kroner om året. Flere får mere, og især DR sprænger alle rammer for rimelighed i statsstøtte til et medie, som befolkningen tror udfører kritisk journalistik.
Situationen er derfor reelt den, at hovedparten af det, vi kender som ‘pressen’ reelt er statslige myndigheder, der udfører kommunikationsopgaver for regeringen. Det er ikke væsentligt anderledes end i f.eks. Kina og Nordkorea, bortset fra af presset på redaktørerne og journalisterne for at lave propaganda i stedet for magtkritisk journalistik foregår med andre metoder. Formålet er dog det samme: at undgå en fri og magtkritisk presse med stor gennemslagskraft i befolkningen.
Ministeriet for Offentlig Oplysning
Pressen i Danmark refererer til statsministeren, som således også er pressens minister. Det ville være mere ordentligt, hvis Danmark fik et decideret ministerie for offentlig oplysning, eller hvad man nu vil kalde det i stedet for propaganda, som det reelt (også) er, når det er information fra magthaverne til folket. Men der skal selvfølgelig være plads til vejrudsigten og andre former for mindre manipulerende kommunikation fra et sådan ministerium for offentlig oplysning og den relaterede oplysningsstyrelse.
Rent praktisk kunne man simpelthen omlægge det nuværende DR til Oplysningsstyrelsen og samtidig fjerne mediestøtten til alle journalistiske medier. Det er meget unfair konkurrence, når man som soloselvstændig journalist nu skal prøve at konkurrere med de statsstøttede medier. De danske medieforbrugere har vænnet sig til, at nyheder på nettet er gratis, og at kompetent, kritisk journalistik ikke er noget, man skal betale penge for. Konsekvensen er, at kompetent, kritisk journalistik stort set ikke findes længere i Danmark, selvom medieforbrugerne stadigvæk tror, at det findes, og hvis der var store problemer i magtapparatet, der skulle afsløres, så ville det selvfølgelig komme frem. Men det gør det ikke, så længe pressen selv er en myndighed, da myndighedspressens kritik meget let kan risikere at ramme dem selv, hvorfor de forståeligt nok afstår fra det.
Der er således tale om en stor fejl mediesystemet, der sikrer, at hvis man først har fået magten i landet, så er man meget svær at vippe af pinden, da den kritiske folkeoplysning aldrig vil trænge igennem til masserne. Den fundamentale fejl i mediesystemet betyder, at hvis der er de store problemer, som vi er mange, der især siden coronaens indtog har råbt højt op om på gaderne og i de sociale medier, så vil det aldrig blive almindeligt kendt i befolkningen, da det simpelthen bliver ignoreret og censureret væk.
Fejlen i mediesystemet er den næststørste fejl i det danske samfund. Den største fejl, at Danmark ikke er et demokrati, selvom vi bilder os ind, at det er det. Læs Grundloven.
Cover: Unsplash.com (Matt C)