Kategorier
Coronabloggen Den Spirituelle Blog Indlæg Offentlig Spiritualitet (gratis)

Corona: Vejen til frihed går gennem frygt

Det er frygt, der fanger folk i den herskende fortælling om corona. Frygt for sygdom og død. Frygt for at forvolde skade på andre. Frygt for straf, hvis man ikke overholder reglerne. Den frygt motiverer til, at man følger sikkerhedsmanualen til håndtering af corona til punkt og prikke, da det minimerer frygten.

Det er også frygt, der forhindrer folk, der egentlig tvivler på den herskende historie i at opsøge alternativ evidens. Frygt for at tage fejl. Frygt for, hvad andre tænker, hvis man lufter sin tvivl. Frygt for at opdage, at man er blevet holdt for nar. Frygt for at autoriteterne har udsat os for et gigantisk bedrag. Frygt for hvad de så ellers kan have snydt os med…

Det er endvidere frygt, der fastholder folk i sikkerhedsadfærden, selvom de ved, at den er tåbelig. Det er frygt, der får folk til at blive ved med at bruge mundbind, selvom de har hørt, at det eneste videnskabelige forsøg i verden – fra Danmark oven i købet – der er designet til at vise, om brug af mundbind sænker risikoen for at blive smittet med corona, viste at det slet ikke har nogen virkning. Og selvom de har hørt, at nye mundbind fra supermarkedet er fyldt med bakterier, allerede inden man tager dem på. Det er frygt for andres vrede, hvis man ikke overholder de sikkerhedsregler, som alle de andre i gruppen følger, selvom man ved, at sikkerhedsreglerne er unødvendige eller direkte skadelige. Det er frygten for at blive udstødt og frygten for konfrontation og de voldsomme følelser eller måske ligefrem fysiske trusler med politi, bøde, fængsel, osv., det kan afstedkomme at handle på sin holdning til corona.

Det er som at være fanget ved en frygtfyldt skillevej. Hvis du går til højre, er der frygt. Hvis du går til venstre, er der også frygt. Den korteste vej til mindst frygt er at overholde reglerne, at gøre det samme som de andre gør, og på den måde fortsætter folk med at følge Mette Frederiksens tossede love, påbud, forbud og opfordringer, selvom de inden i griner af det hele.

Socialfascisme er den mest effektive form for fascisme i det moderne samfund, især i et “frit” land som Danmark. Det er Fascisme 2.0, hvor den militante fascisme, som vi kender fra flere europæiske lande i 1930’erne er Fascisme 1.0. Det eneste, vi mangler nu, er armbind, hvor der ikke er hagekors på, men et coronasymbol. Så kan man også vise sin støtte til fascismen, selvom man befinder sig i en situation, hvor man faktisk ikke skal have mundbind på, selvom virologer nu også opfordrer til, at vi bruger mundbind i vores private hjem. Der er tilsyneladende ingen grænse for vanviddet.

Spørgsmålet er derfor: Tør du være bange, så du kan blive fri?


Discover more from Via Brændgaard

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

5 5 stemmer
Brugervurdering
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer