Retssikkerheden i Danmark er i forfald. Systemkritikere bliver hængt ud som skyldige alene baseret på beskyldninger. Injurier bliver forvekslet med journalistik.
Thomas Soltau spørger i en ny video: Er man(d) i dag skyldig, indtil det modsatte er bevist? Det virker sådan, når man betragter hovedstrømspressens dækning af bl.a. de voldtægtsanklager, som Russell Brand er blevet ramt af for nylig. Pressen antager konsekvent i disse sager, at anklagerne er sande, og det er svært at se, hvordan den form for presse ikke gør pressen skyldig i injurier. Hvis pressen udførte journalistik i stedet for propaganda, så ville de også dække den mulighed, at kvindernes anklager i sager som Russell Brand for det første kan være falske og for det andet kan være drevet af politiske motiver. En journalistisk presse ville desuden dykke ned i, hvad de politiske motiver kunne være. Men det gør pressen ikke, så de medvirker reelt i rendyrket injurierende personangreb og karaktermord, der ødelægger troværdigheden af mænd, der tør gøre det, som pressen ikke længere tør: kritisere magthaverne og de magtbærende narrativer. Dermed angriber pressen det, som de selv engang stod for, og de undergraver deres eget eksistensgrundlag som fri presse; et grundlag som de for længst har opgivet til fordel for de millioner og milliarder af kroner, der triller ind på kontoen fra regeringen hvert år. Pressen bør efter min mening sætte sig i skammekrogen og først komme ud, når de har angret og bekendt, at de vil skifte fra propaganda til journalistik.
Jøder protesterer mod Israel
Flere uafhængige medier i udlandet beretter om tusinder af unge jøder, der har blokeret Kongressen i USA og krævet våbenhvile i Israel. Det sker, efter USA som det eneste land nedlagde veto mod FN-krav til Israel om våbenhvile i Gaza. De unge jøders demonstrationer viser, at det ikke er alle jøder, der støtter Israels apartheid, overgreb og folkemord på palæstinenserne i Gaza. Der findes også grupper af ortodokse jøder, der i årevis i meget hårde vendinger har kritiseret staten Israel for at være antijødisk, og som ofte er set gå på gaden for at demonstrere side om side med palæstinensere mod Israel og zionisme. Der er derimod, så vidt jeg ved, ikke en eneste jøde i Danmark, der offentligt er stået frem og ytret sin protest mod Israels aktuelle folkemord mod uskyldige civile kvinder og børn i Gaza og/eller mere bredt protesteret mod zionisme.
Ligesom socialdemokrater bør tage afstand fra Mette Frederiksen, da hun ikke længere fører socialdemokratisk politik, så bør jøder også tage afstand fra Israel og zionisme, ligesom muslimer bør tage afstand fra Hamas og islamisme. Folket skal vise, at de ikke lader sig hundse rundt med af deres bedrageriske, falske ledere. Det kræver ikke alverden. Det kræver blot, at man finder modet i sit sind til de fredelige ytringer, som man ved er i overensstemmelse med sandheden, uanset hvor man kommer fra. Vi er jo alle mennesker.
‘Anti-videnskab’ er ‘anti-autoritarisme’
Brownstone Institute påpeger i en ny artikel ganske rigtigt, at det, nogen kalder ‘anti-videnskab’, blot er ‘anti-autoritarisme’. Det teknokratiske tyranni forsøger at presse totalitær kontrol ned over folket ved at påstå, at deres befalinger er baseret på videnskab. Men det er slet ikke sådan, videnskab fungerer. Videnskab er altid i tvivl og altid til debat. Ellers er det ikke videnskab, men autoritarisme, dvs. den blinde tro på autoriteter, der måske er eksperter i deres felt ud fra deres uddannelses- og forskningsmæssige profil, men som kan være nøje udvalgte for deres konklusioner, mens jævnbyrdige eksperter med andre konklusioner og faglig debat bliver ignoreret og undertrykt. Det så vi udfolde sig meget tydeligt under coronaen, hvor jeg f.eks. selv om ernæringsekspert med indsamlet evidens for, at covid-19 er en ernæringsrelateret sygdom, blev fuldstændig ignoreret af den presse, som tidligere i årevis med glæde havde brugt mig som ekspert om både dette og hint. Man er kun ‘ekspert’ i pressen, så længe man siger det, pressen ønsker man skal sige. Og den danske presse lader sig desværre styre alt for meget af deres økonomiske interesser i at behage regeringen som deres største kunde og alt for lidt af deres læseres ønske om og tro på, at pressen bringer kritik af magthaverne, hvis det er relevant.
Fraværet af fundamental kritik af magthaverne og de narrativer, der udgør supermagten, skaber og fastholder illusionen i befolkningen om, at Danmark er et velfungerende demokrati med godhjertede ledere drevet af rationalitet uden skjulte motiver og uden skjult overmagt i mørket.
Kilder, inspiration og flere nyheder: Nyhedsportalen 19. oktober 2023.
Fotos: Unsplash.com (Malvestida)
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.