Der er desværre mange jøder i Danmark, der nu bliver ramt af vrede over Israels forbrydelser i Palæstina. Fyldt bekymringsbæger stopper fakta om vacciner og død.
Kit Klarenberg har i Steigan og The Grayzone skrevet en artikel, hvor han afslører, at en zionistisk tænketank med base i Tel Aviv har publiceret en plan for palæstinensisk folkemord.
Efter FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, har antydet, at Israel selv er skyld i Hamas’ angreb, er han blevet mødt af opfordringer til at gå af. FN’s generalsekretær udtalte bl.a., at “det palæstinensiske folk har været underlagt 56 års kvælende besættelse” og dermed antydet, at en vis modstand er forventelig. DR skriver om sagen, der viser, at der foregår en kommunikationskamp om offerrollen i den igangværende krig i Palæstina.
I følge Berlingske har flere hundreder jøder gennem de seneste 10 dage kontaktet folketingspolitiker Frederik Vad (S) og fortalt om chikane og frygt som jøde i Danmark. Det fremgår af artiklen med Jødisk Informationscenter som kilde, at der i dag bor ca. 7.000 jøder i Danmark, hvilket svarer til lidt mere end én promille af befolkningen. Samtidig oplyser politiet til Berlingske, at hadforbrydelsessager rettet mod jøder udgjorde 57 % af det samlede antal religiøst orienterede sager i 2021. Sammen med Det Jødiske Samfund vil Frederik Vad arrangere et fakkeloptog, der skal markere støtte til danske borgere med jødisk baggrund den 9. november, som er årsdagen for Krystalnatten i Nazityskland.
Forkert at bebrejde menige jøder
Lad mig benytte lejligheden til igen at understrege, at det for det første er helt forkert at bebrejde menige jøder for forbrydelser udført af en elitær gruppe af zionistiske jøder i et andet land. Det er på den anden side også forkert, at menige jøder ikke i højere grad offentligt tager afstand fra terrorstaten Israel og mere generelt den zionistiske agenda. Når jøderne i stedet gemmer sig bag massivt politibevogtede bygninger i Danmark, så signalerer det måske offerstatus i nogens øjne, mens andre ser det som et tegn på skyld og frygt for straf via en ikke så fjern, men alligevel forkert projektion fra vrede muslimer og danskere.
Apropos krig og ødelæggelse så har DR bragt en artikel, hvor man kan se forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh i en kupé i går i nattoget fra Przemysl i Polen til Kyiv i Ukraine for at mødes med Zelensky. Ja, man tænker jo, at krigen ikke kan være så slem, når det åbenbart er sikkert nok for en dansk forsvarsminister at rejse med et tog, der let kunne rammes af et russisk kampfly i det krigshærgede land.
Parti tvivler på Samtykkeloven
Der er nu ét parti i Folketinget, der er begyndt at ytre tvivl om Samtykkeloven. Det er Dansk Folkeparti, selvom de selv stemte for loven. Mette Thiesen udtaler i den forbindelse:
“Der er ingen tvivl om, at den forhenværende voldtægtsbestemmelse ikke var god nok, men det er et problem, at man har lavet en bestemmelse, der ender med at dømme mennesker, der ikke forstår, de har gjort noget forkert. Eller kan føre til justitsmord, hvor uskyldige dømmes.”
104 % større risiko for at dø
The Exposé har udgivet en ny artikel med data, der tyder på, at personer, der har fået fire stik coronavaccine har 104 % større risiko for at dø sammenlignet med uvaccinerede personer. I Australien er uafhængige fagfolk begyndt at efterforske de bekymrende stigninger i dødsrater, der startede i 2021 efter massevaccinationerne.
Nu har magteliten “heldigvis” givet os større bekymringer om 3. verdenskrig, så bekymringsbægret er fyldt op uden plads til fakta om død og vacciner.
Vi må håbe, at flere snart indser, at verden er ledet af personer, der absolut ikke arbejder for menneskehedens bedste, så vi for alvor kan få gang i den folkelige, fredelige oplysningsrevolution.
Kilder, inspiration og flere nyheder: Nyhedsportalen 25. oktober 2023.
Fotos: Unsplash.com (LuAnn Hunt)
