Religiøse vrangforestillinger, der motiverer til vold, terror og krig, bør behandles.
Historisk set har både kristendom/katolicisme, islam/islamisme og judaisme/zionisme omfattet religiøse, kollektive vrangforestillinger, der har motiveret grupper af mennesker til at føre krig mod andre grupper af mennesker.
Næsten hver dag er der i dag nyheder om, hvordan Israel drevet af judaistisk-zionistiske vrangforestillinger opfører sig som en psykopatisk overmagt mod forsvarsløse medmennesker i Palæstina.
Islamisme er også berygtet for at motivere til voldelige terrorangreb mod uskyldige mennesker, ligesom islam engang har drevet hele imperier.
Og kristendom er ikke så uskyldig og fredelig, som vi selv tror. Tag blot et historisk blik på samarbejdet mellem romerne og den katolske kirke, der var en fusion af kristendom og voldelig imperialisme via Romerriget.
Jeg har intet imod jøder, så længe de ønsker fred.
Jeg har intet imod muslimer, så længe de ønsker fred.
Jeg har intet imod kristne, så længe de ønsker fred.
Problemet er religiøse vrangforestillinger, der fører til ønsker om krig, fordi man opfatter sin egen gruppe som mere værd med særlige rettigheder givet af selveste Gud ham selv.
Disse vrangforestillinger ville vi ikke acceptere hos enkeltpersoner, men af en eller anden mærkelig grund så accepterer vi dem hos religiøse grupper. Hvis en person siger, at han identificerer sig som udvalgt af Gud, så han har derfor ret eller måske ligefrem pligt til at dræbe de vantro, så ville han blive tilbudt terapi, måske med tvang, og han ville i hvert fald blive anholdt og straffet, inkl. obligatorisk psykiatrisk behandling, hvis han handlede på sine vrangforestillinger. Men vi er af en eller anden grund blinde for, når præcis det samme udfolder sig i religiøse grupper af mennesker som kollektive overbevisninger.
Psykologforeningen i Danmark har lige afholdt årsmøde. De har næppe drøftet behovet for samfundsterapi, selvom jeg kan læse, at der blandt psykologer er et ønske om et opgør med myter om, hvad psykologer og terapi kan, herunder myten om at det altid er orienteret mod behandling af individuelle patienter.
Jeg kunne derfor godt tænke mig at se nogle psykologer gå forrest i kampen for samfundsterapi, hvor det er hele samfundet, der kommer på briksen. De religiøse vrangforestillinger er et væsentligt eksempel på et område, der kræver samfundsterapi, men det er alligevel kun et eksempel blandt mange kollektive antagelser, der medfører unødvendig lidelse.
Cover: Unsplash.com (Mihail Tregubov)
Relateret: