Fugleinfluenza har en dødelighed på 50 %, siger de…

Det forlyder, at fugleinfluenza har en dødelighed på 50 %. Det forlyder også, at der findes effektive vacciner. Men kan de påstande tåle en naturvidenskabelig vurdering?

Diagnosen fugleinfluenza hos mennesker stilles i følge Sundhed.dk, når disse to kriterier er opfyldt:

1. Influenzasymptomer eller pneumoni (lungebetændelse) hos person med tæt kontakt til syge fjerkræbesætninger eller vilde fugle
2. Påvisning af fugleinfluenzavirus, fx H5N1, ved PCR-test

På Sundhed.dk kan vi også læse, at “fugleinfluenza er mere alvorlig end sæsoninfluenza med en dødelighed på omkring 50 % (H5N1 53 %, H7N9 39 %)”.

En dødelighed på 50 % lyder jo meget dramatisk, og det budskab er formentlig nok til at få de fleste til at være lydige overfor myndighedernes anbefalinger.

Det skrøbelige evidensgrundlag

Evidensgrundlaget for en dødelighed på 50 % er imidlertid særdeles skrøbeligt. Tallet stammer fra indrapporteringer til WHO, der som bekendt ikke er den mest pålidelige aktør på den globale folkesundhedsscene. Det drejer sig om tilfælde med syge mennesker, hvor man angiveligt har påvist tilstedeværelse af fugleinfluenza (H5N1, H7N9 og H6N5). Der er så omkring 50 % af de syge, som er døde.

Dødeligheden af fugleinfluenza og potentialet for vacciner er detaljeret beskrevet i en videnskabelig artikel fra maj 2024. Det mest interessante ved den artikel er det, der ikke står. For det første står der intet om, hvorvidt hypotesen om fugleinfluenza som årsag til alvorlig sygdom og død hos mennesker er bekræftet i kontrollerede eksperimenter. Det bliver nok også svært at finde forsøgspersoner til at teste en sygdomsårsag med en påstået dødelighed på 50 %. På den anden side er den type eksperimenter nødvendige for, at vi kan vide, om den positive PCR-test er årsag til, konsekvens af eller tilfældigt forbundet med sygdom og død. De syge og døde kan jo være syge og døde af andre årsager, hvorved budskabet om en dødelighed på 50 % er falsk.

For det andet står der intet om, hvorvidt de undersøgte vacciner mod fugleinfluenza er undersøgt for effekt på sygdom og død. Det lyder imponerende, at der er udført forsøg på mennesker med mange forsøgspersoner, men hvis det eneste man har målt er antistoffer, hvilket det ser ud til, så ved vi reelt intet om, hvordan disse vacciner påvirker den samlede risiko for sygdom og død. Antistoffer mod noget, der ikke er årsag til sygdom, vil jo næppe påvirke risikoen for sygdom.

Grundproblemet i virus- og vaccineforskning

Det er det videnskabelige grundproblem i virus- og vaccineforskning:

Først opdager man mere eller mindre tilfældigt en ny sygdom, som ganske vist rent klinisk ligner andre, velkendte sygdomme som f.eks. influenza og lungebetændelse, men som man ikke desto mindre opfatter som ny.

Dernæst opdager man, at nogen af de syge tester positiv i PCR-test for en DNA-sekvens, der indgår i et bestemt virus.

Man afstår herefter fra at udføre de videnskabelige forsøg, der ville kunne be- eller afkræfte hypotesen om, at det nye virus er årsag til den nye sygdom. Argumentet for at afstå fra dette er, at det ville være uetisk at udsætte menneskelige forsøgspersoner for den risiko. Men man ved reelt ikke, hvor stor risikoen er, hvis der overhovedet er nogen, før man har udført de kontrollerede eksperimenter med indgift af virus. Grundantagelsen om, at virus er årsag til sygdom, bliver dermed bekræftet ved ikke at teste hypotesen videnskabeligt. Det er en meget avanceret form for dumhed.

Derefter udvikler man en væske, der efter indsprøjtning i mennesker viser sig at fremme dannelsen af antistoffer mod det nye virus. Det bekræftes udelukkende i blodprøver og ikke via kliniske fund i form af sygdom og/eller død. Det bliver man så begejstret for, at man glemmer de mest basale natur- og sundhedsvidenskabelige principper, og systemet går i selvsving med vaccinen som hyldet supervåben mod frygten for smitte, sygdom og død.

Gør naturvidenskab sejt igen!

Jeg påstår ikke dermed, at jeg ikke tror på, at virus kan være årsag til sygdom, eller at vacciner kan forebygge sygdom og død. Jeg påstår blot, at jeg er tilhænger af naturvidenskab, og at disse antagelser om virus og vacciner er baseret på et videnskabeligt set yderst skrøbeligt grundlag.

Jeg er fuld af respekt for menneskers behov for at tro, også på læger, men vi skal lade være med at forveksle tro med videnskabelig dokumentation.

Men jeg er også af den gamle skole og tog min naturvidenskabelige kandidatuddannelse på universitetet, før man gik fra evidensbaserede anbefalinger til frygtbaserede anbefalinger indenfor sygdomsforebyggelse. Det var dengang, hvor sundhed var sundhed, og religion var religion.

Det kan være, at jeg tager fejl. Det kan også være, at det er på tide at gøre naturvidenskab sejt igen. Også blandt læger.

Cover: Unsplash.com (Luke Syres)