Jeg er det sidste stykke tid flere gange stødt på opfattelsen, at D-vitamin er rottegift. Opfattelsen omfatter ofte en konspirationsteori om, at vi bliver anbefalet at tage D-vitamin som kosttilskud som et forsøg på at forgifte os.
Det er korrekt, at D-vitamin (cholecalficerol) indgår i nogle former for rottegift, da D-vitamin i meget høje doser hurtigere bliver dødbringende giftigt hos rotter end andre dyr og mennesker.
Der skal dog stadigvæk indtages en ekstremt høj dosis selv af en rotte, før det bliver dødbringende. Dosis er således ekstremt meget højere end de mængder, der findes i stærke D-vitamin-kosttilskud til mennesker. Der er således absolut ingen grund til at frygte D-vitaminforgiftning ved selv en høj dosis D-vitamin som kosttilskud, f.eks. 100 mikrogram per dag.
Det var vist Paracelsus (1493-1541), der sagde, at “alt er giftigt, det er blot et spørgsmål om dosis”.
Vand er gift
Hvis man vil, så kan man også “bevise”, at vand er giftigt.
Der er således eksempler på mennesker, der er døde som følge af at drikke ekstremt store mængder vand. Det kan ødelægge balancen mellem elektrolytter, så hjertet går i stå.
Vand er især farligt, hvis man indånder det. Mange mennesker er gennem tiden døde som følge af, at de frivilligt eller ufrivilligt har forsøgt at trække vejret under vand, f.eks. i hav, i svømmepøl eller badekar.
Betyder det så, at vand er gift? Nej. Det betyder, at man kan bedrage folk til at tro på hvad som helst.
Cover: Unsplash.com (Adrian Infernus)
Relateret: