Selvom forekomsten af nye tilfælde af nogle kræftformer i nogle befolkningsgrupper er steget markant efter coronavaccinen, så er det ikke sikkert, at det skyldes vaccinen.
Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at coronavaccinen er årsag til kræft. Der er på den anden side heller ikke videnskabelig dokumentation for, at coronavaccinen ikke er årsag til kræft.
Man kan finde observerende data, der underbygger teorien om, at vaccinen er kræftfremkaldende, og man kan finde andre data, der underbygger, at vaccinen ikke er kræftfremkaldende. Under alle omstændigheder så kan den type evidens ikke bruges til at konkludere noget om kausalitet, dvs. årsag/virknings-forhold.
Det særlige forskningsmæssige problem ved coronavaccinen er, at næsten hele den danske befolkning blev eksponeret for den. Mere end 9 ud af 10 voksne tog stikket. Det bliver dermed svært at sammenligne grupper, der blev eksponeret med grupper, der ikke blev eksponeret. Og når man ser på data for hele befolkningen, så kan eventuelle stigninger i sygdomsforekomst efter vaccination strengt taget også skyldes effekter af ikke at tage vaccinen, når man ikke kender de ramte vaccinationsstatus.
Det er i Danmark yderst vanskeligt at få adgang til sygeligheds- og dødelighedsdata for befolkningen opdelt på coronavaccinationsstatus. Statens Serum Institut offentliggjorde i starten nogle af disse data, men de stoppede pludselig, da forekomsten af covid-19 i en befolkningsgruppe var højere noget tid efter sidste stik sammenlignet med de ikke-vaccinerede i samme køns- og aldersgruppe.
Et generelt problem i vaccinationsforskning er, at når en vaccine tilbydes til befolkningen, så er det dem, der i forvejen har den laveste risiko for sygdom og tidlig død, der i højere grad tager imod vaccinen. Det er yderligere et argument for, at standsningen af randomiseringen i de kliniske forsøg med coronavaccinen vs placebo efter få måneders intervention er intet mindre end en videnskabelig katastrofe. Det er nemlig kun den type forskning, der kan sige noget om kausalitet, og selv den udførte forskning var ikke ideel. Et af problemerne var nemlig, at der ikke var nogen ren kontrolgruppe, som slet ikke blev stukket med noget som helst. Derudover er det et problem, at i hvert fald for Pfizers vaccine, så var det et helt andet produkt, der siden blev markedsført end det, der blev testet. Dertil kommer den batchafhængige forekomst af bivirkninger, hvilket tyder på forskelle i indhold i vacciner med samme navn men forskellige batchnumre.
Det er bl.a. derfor vigtigt, at den evidensbaserede, politiske kritik af coronavaccinerne fortsat primært har fokus på fraværet af videnskabelig dokumentation for effekt og sikkerhed (i relation til myndighedernes kommunikation) i stedet for hårdnakkede påstande om, at det er helt sikkert, at vaccinerne er årsag til den ene eller den anden dårligdom.
Cover: Unsplash.com (Camila Perez)
Relateret: