Introduktion til evidensorienteret konspirationsteori

Evidensorienteret konspirationsteori er formulering og vurdering af teori om sammensværgelse baseret på studier af evidens for og imod teorien.

Mange tror, at konspirationsteori per definition er falsk teori. Den opfattelse er sandsynligvis grundlagt af en konspiration mellem CIA og de store medier i USA i kølvandet på mordet på præsident John F. Kennedy om at betegne enhver kritiker af den officielle fortælling som konspirationsteoretiker drevet af andre motiver end evidens. Det vender jeg tilbage til.

Sproglig analyse af ‘konspirationsteori’

Hvis vi analyserer ordet ‘konspirationsteori’, så er det sammensat af to ord: ‘konspiration’ og ‘teori’.

‘Konspiration’ betyder hemmelig aftale eller alliance mellem en gruppe mennesker med det formål at modarbejde eller skade nogen, f.eks. for at opnå politisk magt.

‘Teori’ betyder ordnet system af velbegrundede og veldefinerede antagelser som søger at forstå og forklare et eller flere fænomener eller samspillet mellem dem. En teori er en begrundet forestilling, idé eller antagelse om, hvordan en handling, et fænomen eller en begivenhed bedst kan forklares eller forstås.

Det er de officielle definitioner i følge Dansk Sprognævn. De definerer i øvrigt det sammensatte ord ‘konspirationsteori’ som forestilling om at andre har indgået en skjult alliance for at modarbejde nogen. Det kan også kaldes ‘sammensværgelsesteori’.

Bemærk at der er intet i den officielle definition af ‘teori’, der hentyder til fravær af evidens. Tværtimod er en teori karakteriseret ved at være veldefineret og velbegrundet. Det ligger heller ikke indbygget i den officielle definition på konspirationsteori, at forestillingen om en skjult alliance altid er falsk. Man kan måske gå så vidt som at påstå, at den konspirationsteori, der ikke er evidensorienteret slet ikke er en konspirationsteori, da den ikke lever op til kravene om en teori. Det er snarere en konspirationspåstand.

Evidensorienteret konspirationsteori

Evidensorienteret konspirationsteori omfatter en sproglig klar definition af teorien, der stemmer overens med en helhedsvurdering af den tilgængelige evidens.

Eksempel:

En hemmelig sammensværgelse mellem CIA og de store medier i USA igangsatte den bevidste anvendelse af ‘konspirationsteoretiker’ som nedsættende betegnelse for enhver magt- og systemkritiker i hele verden inkl. Danmark for at forhindre udbredelsen af kritik.

Evidensen for denne teori omfatter bl.a. historiske dokumenter (primært et meget afslørende CIA-notat til deres medieagenter) samt kommunikationshistorisk analyse af anvendelsen af begrebet og dets konnotationer i amerikanske og danske medier.

Den evidensorienterede tilgang omfatter justering af teorien, så den passer til empirien og evidensen. Man kan enten starte med at formulere konspirationsteorien, eller man kan starte med at foretage efterforskningen og indsamle data. Det centrale er, at der er et dynamisk forhold mellem teori og evidens, så teorien altid er opdateret, så den stemmer bedst overens med evidensen.

Sidste fase er at vurdere graden af sandsynlighed for, at den formulerede konspirationsteori er sand i lyset af den foreliggende evidens. Der er her tale om en form for dom. Dommen er på en skala fra 0 til 100 % sandsynlighed for, at teorien er sand.

Det kan i den forbindelse være gavnligt at reflektere over, hvilke former for evidens der ville kunne enten øge eller reducere sandhedsværdien.

Vurdering af konspirationsteori

Ligesom en retssag altid har både en anklager og en forsvarer, så er det vigtigt at søge beviser og argumenter både for og imod den aktuelle konspirationsteori. Man bør så vidt muligt undgå tilbøjeligheden til at kun søge beviser, der understøtter teorien og samtidig ignorere beviser, der modsiger teorien, hvis man altså er en af dem, der bevidst eller ubevidst ønsker at tro på en konspirationsteori. Det omvendte gør sig gældende for dem, der bevidst eller ubevidst ikke ønsker at tro på en konspirationsteori.

Det er i øvrigt min egen vurdering, at CIA-konspirationsteorien om konspirationsteorier har en sandsynlighed på 90 % for at være sand. Det betyder med andre ord, at det er overvejende sandsynligt, at teorien er sand. I hvert fald efter min mening. Man kunne også lade en jury vurdere sandhedsværdien og dermed få den gennemsnitlige vurdering ud fra flere humane intelligensers individuelle vurderinger.

Man kunne sågar sætte AI på sagen, selvom det ville kræve, at den var programmeret til korrekt forståelse af evidensorienteret konspirationsteori, så den kan bruges til objektiv vurdering. Alternativt skal AI’ens indbyggede bias tydeligt deklareres. En kunstig intelligens kan jo være lige så forstyrret af fejltænkning som en human intelligens som følge af skadelig programmering. Forskellen er, at AI lettere kan skjule sin fejltænkning end HI (Human Intelligens).

Cover: Unsplash.com (Stefan Steinbauer)

Relateret: