Psykologisk forskning har vist, at et af kernesymptomerne i konspirationsmisbrug er, at man antager, at alle, der mener noget andet, har onde hensigter.
Konspirationsmisbrug er, når man misbruger interesse for og tro på konspirationsteorier til at håndtere psykologiske og/eller sociale problemer.
Kernesymptomet kommer bl.a. til udtryk ved, at enhver kritik af den konspirationsteoretiske fortælling bliver mødt af ekstrem mistro og hadefulde ytringer som forsvar.
Kritik af konspirationsteorier er for en konspirationsmisbruger altid drevet af ondskab, og man synes selv, at man repræsenterer den rendyrkede godhed. Verden bliver opfattet som sort/hvid, og “hvis du ikke er med os, så er du imod os” uden plads til nuancer.
Der er i det hele taget en fundamental opfattelse af “os mod dem”, hvor “de andre” er “de onde”, og enhver, der ikke deler troen på konspirationsteorierne, er også en af de onde.
Nyreligiøs dommedagskult
Det bliver forstærket af socialpsykologiske mekanismer, der ikke er væsentligt forskellig fra det, der foregår i en nyreligiøs dommedagskult. Når et kultmedlem ytrer kritik, så bliver han straks udstødt i bad standing. Når nogen udefra ytrer kritik, så er de onde, og kritikken styrker sammenholdet og den fanatiske, rigide tro på, at man selv har ret, og alle andre tager fejl.
Hvis du selv interesserer dig for konspirationsteorier og lignende, så er det en god idé at kigge indad på de motiver og overbevisninger, der driver og styrer din interesse. Søger du sandhed eller sammenhold?
Det er helt sikkert muligt også at have en saglig interesse for konspirationsteorier og lignende. Tegn på saglighed er, at man tør være i tvivl om sandhedsværdien af forskellige fortællinger, og at man lader sandhedsværdien afgøre af rationelle beviser for og imod i stedet for formodninger om onde motiver. På den måde kan teorier om hemmelige, politiske sammensværgelser undersøges på samme måde som teorier om hemmelige, kriminelle sammensværgelser ‒ med et åbent, rationelt sind, der søger sandhed og retfærdighed.
Relateret: