Løsning af problemet med den industrifinansierede sundhedsforskning

Coronasagen viste med al tydelighed, hvor galt det kan gå, når sundhedsforskning er finansieret af industrien. Overvægtssagen er lige så slem.

Da store medicinalvirksomheder finansierede både coronavaccineforskning og den anbefalende myndighed (WHO), så endte det naturligvis med, at mRNA-indsprøjtningerne fra Moderna og Pfizer blev markedsført af politikerne og myndighederne fuldstændig ukritisk som ‘supervåben’ mod coronavirus og covid-19.

Vi har samme problem på overvægtsområdet, hvor forskningen i mange år har været domineret af finansiering fra medicinalvirksomheder, der ønsker at sælge deres vægttabsmedikamenter.

Forskning som markedsføring

Medicinalvirksomheder betragter ikke forskning som videnskab. De betragter forskning som markedsføring, så de vil selvfølgelig gå langt for at få resultaterne til at fremstå så positive som muligt for deres salg. Det kan vi ikke bebrejde dem i, men vi kan bebrejde os selv, at vi har tilladt forskningsfinansieringsmonsteret at vokse sig så stort, at der ikke længere er plads til alternativer i hverken håndteringen af virusepidemier eller overvægt. Der bliver simpelthen ikke længere udviklet og forsket i alternative strategier til håndtering af virus og vægt, da begge områder er topstyret af industriens interesser.

Den kortsigtede løsning på problemet er, at politikere, myndigheder og befolkning oplyses, så de ikke længere stoler blindt på sundhedsforskning, der er finansieret af industrien.

Den mellemlangt sigtede løsning er mere tydelig deklaration af videnskabelige artikler, så læserne hurtigt kan se, hvorvidt der er tale om videnskab eller markedsføring. Det kræver bl.a., at de videnskabelige tidsskrifter ikke stoler blindt på forfatternes interessekonflikterklæringer. Det betyder, at tidsskrifterne skal investere i en form for efterretningstjeneste.

Den langsigtede løsning er at oprette en offentlig forskningsfond, som både staten og industrien kan hælde penge i, men hvor hverken industrifolk eller politikere har indflydelse på, hvilke sundhedsforskningsprojekter der bliver tildelt midler. Det skal derimod være en gruppe bestående af uvildige videnskabsfolk og generalister med ægte passion for ægte folkesundhed, der foretager de konkrete vurderinger, og de besluttende personer skal konstant undersøges for korruption, skjulte interesser og afpresning. Man kunne også gøre brug af direkte demokrati, så befolkningen via digitale afstemninger får direkte indflydelse på, hvilke projekter der skal tildeles midler.

Hvad synes du? Jeg overvejer at indføre dette som et punkt i mit nye politiske program.

Relateret: