Kategorier
Corona Ernæring & Sundhed ES (gratis) Komplet Offentlig PBdk

Corona har reduceret interessen for ernæring og sundhed

Udviklingen i antal ansøgere og optagne på ernærings- og sundhedsuddannelsen i København tyder på, at nedsat interesse for ernæring og sundhed er en senfølge af samfundets coronamani.

Uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed på Københavns Professionshøjskole har igen i år kun optaget 80 studerende.

Da uddannelsen var på sin storhedstid blev der optaget mindst 200 studerende pr. år på uddannelsesstedet i København alene. En reduktion på 60 % i antal optagne studerende betyder en reduktion i de primære indtægter på samme niveau. Fyringer af undervisere er derfor en uundgåelig konsekvens.

Tallene fra Den Koordinerede Tilmelding tyder på, at perioden med corona i en meget markant grad har reduceret interessen for at studere ernæring og sundhed. Det fremgår af ændringer i antallet af ansøgere med den uddannelse som første prioritet. Det ser ud til, at den faldende interesse nu har stabiliseret sig på et lavt niveau efter coronaen.

Corona-effekten

Effekten af corona kan bl.a. forklares ved den ændrede sundhedsopfattelse, der blev kommunikeret af medierne i coronatiden. Pludselig var sundhed blevet reduceret til et spørgsmål om negativ PCR-test og den nyeste booster-vaccine, mens ernæring mod covid-19 blev fuldstændig ignoreret sammen med alle andre former for god, gammeldags sund fornuft og videnskab.

Jeg var selv ansat på uddannelsen til ernæring og sundhed i København fra 2003-2006, hvor jeg ud over at være underviser også arbejdede med ekstern kommunikation for at gøre ernæring og sundhed interessant og vedkommende for nye uddannelsessøgende samt for at minde ministeriet om, hvor vigtig området er for både folkesundheden og arbejdsmarkedet.

Jeg vil anbefale uddannelsen at prioritere den type aktivitet igen. Når interessen for en uddannelse falder, så er det ikke tilfældigt, og uddannelsen bør se sig selv som en aktiv samfundsspiller i stedet for en uddannelsesfabrik, der passivt bliver blæst af banen af medicinalindustriens propaganda for deres opfattelser af sundhed, forebyggelse og behandling.

Tabel. Årligt antal første prioritetsansøgere og antal optagne studerende pr. år på Ernæring & Sundhed i København:

ÅRANSØGEREOPTAGET
202512380
202412780
2023113102
2022160181
2021237220
2020305238
2019290238
2018261198
2017264208
2016333208
2015361202
2014485202
2013472202
2012431202
2011434202
2010358206
2009362184
2008339204
2007372202
2006334202
2005362200
2004346200
2003364224
2002332224
2001149159
2000176120

Kilde: Hovedtal – Den Koordinerede Tilmelding (KOT)

Relateret:

5 1 stem
Brugervurdering