Medier må lyve, så det driver om de store fortællinger. Det er kun relative småting og privatpersoner, der kan blive straffet. Det er uretfærdigt.
I morgen er det 24 år siden, verden blev angrebet af den store løgnehistorie om islamistisk terrorangreb på USA. Ja, jeg kalder det en løgnehistorie (det er heldigvis lovligt, endnu), da min efterforskning tyder på, at det snarere var islamister, der fik skylden for noget som et netværk, der bedst kan beskrives som zionistisk stod bag.
Med ‘efterforskning’ mener jeg, at jeg journalistisk har studeret beviserne for og imod de forskellige fortællinger og draget min egen konklusion.
Kriminel ensretning af kommunikation
Der gik ikke mange timer efter det første fly havde ramt den første skyskraber i World Trade Center i New York den 11. september 2001, før fortællingen i medierne over hele verden blev ensrettet. Det var onde islamister, der havde gjort det, fordi de hader vores frihed. Løsningen var at starte en global krig mod terror. Ingen tvivl om det.
I anledning af det tragiske jubilæum funderer jeg nu over den danske lovgivning om kommunikation. Privatpersoner kan blive straffet for racistiske eller ærekrænkende ytringer. Medier kan højst blive straffet af Pressenævnet til at bringe en berigtigelse. Alle disse sager er personsager, hvor en person har følt sig krænket og kan føre en vis grad af faktuelt bevis herfor. Jeg mener, at Straffeloven skal udrenses, så alle former for ytringer er lovlige, også ytringer som andre måtte føle sig krænket af. Når man gradbøjer ytringsfriheden, så fjerner man den, da de ulovliggørende faktorer vil blive misbrugt til censur. Men det er lidt en anden sag.
Det centrale her er, at pressen har frit spil til at lyve om store begivenheder som f.eks. 9/11. Den primære form for løgn er udeladelsesløgnen. Det er, hvor man undlader at fremføre alternative beviser og fortællinger. Det kaldes ‘redaktionel frihed’ eller ‘konsensus’, men når propaganda om alvorlige emner er lovlig, så sker der en uretfærdig forvridning af magtbalancen i verden, og mange mennesker kan risikere at komme alvorligt til skade, f.eks. ved at starte krige på utilstrækkeligt dokumenteret grundlag som følge af propaganda.
Fra 9/11 til Gaza nu
Hvordan mon verdens befolkning og ledere ville se på Israels handlinger i Gaza nu, hvis vi i 2001 havde lært af en sandhedssøgende presse, at det måske i virkeligheden var Israel, der stod bag 9/11? Eller at der i det mindste også var den mulighed, og at den officielle fortælling om Osama bin Laden & Co. var utilstrækkeligt dokumenteret i forhold til de store konsekvenser, som troen på den fortælling havde.
Det virker for mig dybt uretfærdigt, at medierne må forårsage stor skade ved at lyve om store ting, mens småskader på andres følelser bliver straffet. Det er udtryk for et samfund, der ikke har forstået magten i narrativer og kommunikation.
Løsning af problemet
Problemet kan løses på to måder.
Den første måde er at indføre fuld ytringsfrihed i Danmark, så ingen under nogen som helst omstændigheder kan straffes for ytringer. Det omfatter fjernelse af samtlige paragraffer, der gør ytringer ulovlige.
Den anden måde er at indføre en mediedomstol, hvor pressen kan sagsøges for at lyve om de store, magtbærende fortællinger. Det vil være forholdsvis let at dokumentere konkrete anklager mod pressen om en række emner. Man kan blot lave en optælling af mængden af omtale for den dominerende historie og sammenligne med mængden af ikke-hånlig omtale af alternative fortællinger om samme sag. Udeladelsesløgne er svære at spotte som almindelig medieforbruger, men de er forbløffende lette at dokumentere, når man først ved, hvad man skal lede efter.
Relateret: