Samfundet og medielandskabet er fuld af fristelser for debattører til at engagere sig i kulturkamp: woke vs konservativ. Men det er en fælde.
Hvis du er woke, så kæmper du for transkønnedes rettigheder, veganisme, klimastramninger og det multikulturelle samfund. Du er selvfølgelig også en krænkelsesparat MeToo-feminist, der synes, at en hvid, heteroseksuel mand er et svin, indtil det modsatte er bevist.
Hvis du derimod er konservativ, så kæmper du for to køn (og ikke flere), kød på spisebordet, klimarealisme og muslimerne ud af Danmark. Du er selvfølgelig også fan af Donald Trump, Elon Musk, Morten Messerschmidt og/eller Inger Støjberg.
Det er emner, der kan sætte sindene i kog, så de ikke simrer med andet, imens de koger over af ligegyldig tyndsuppe.
Magteliten ønsker, at vi spilder vores tid og energi på kulturkamp, så vi ikke har overskud til at kæmpe den virkelige kamp, som ikke er en kulturkamp, men derimod en klassekamp. De vil især ikke have, at du opdager det ekstremt uretfærdige og udemokratiske i, at ganske få familier sidder på en så ekstremt stort rigdom, at de kan finansiere falske problemer simpelthen for at holde medierne, politikerne og befolkningen optaget af ligegyldigheder, så de kan få lov at smæske sig videre i de for dem behagelige konsekvenser af det uretfærdige, moderne samfund med centralbanksystemet som den fundamentale uretfærdighed.
Relateret: