Grundproblemet i behandlingen af mennesker med overvægt er adhærens, dvs. hvorvidt de gør det, som de ønsker at gøre ‒ og bliver ved med det.
Behandling af mennesker med overvægt med GLP-1-fremmende medicin såsom Wegovy medfører betydelige reduktioner energiindtag på omkring 16-39 %. Det er dette store fald i energiindtag som følge af nedsat appetit, der skaber den negative energibalance og dermed vægttabet. Vægttabet er på i gennemsnit 13,6 kg, hvoraf 8,3 kg (62 %) er fedtmasse, mens de resterende 5,3 kg (38 %) fedtfri masse inkl. muskelmasse. Cirka 20 % af det samlede vægttab på GLP-1-medicin er muskelmasse, viser forskningen (se referencen).
Når madindtaget falder uden samtidig forbedring af den ernæringsmæssige kvalitet, så stiger risikoen for vitamin- og mineralmangel. Det er bl.a. derfor vigtigt, at kvaliteten af kosten samtidig forbedres, og der skal overvejes kosttilskud.
GLP-1-medicin bliver primært brugt på samme måde som en slankekur, dvs. som noget man er på i en tidsbegrænset perioder, hvorefter man stopper. Adhærensen til den medicinske behandling er således på omkring 33-50 % efter 1 år og 15 % efter 2 år. Det er især ældre mennesker, dem der taber sig for lidt samt dem der oplever moderate til alvorlige mavetarmproblemer, der stopper behandlingen.
De hyppigste bivirkninger er kvalme (25-44 %), diarré (19-30 %), opkast (8-24 %), forstoppelse (17-24 %) og mavesmerter (0-20 % af patienterne på medicinen). Forskningen viser også, at jo højere dosis er, des større er risikoen for disse generende bivirkninger.
Folk tager jo medicinen for at slippe for angsten ved bevidsthed og frihed.
Nu anbefaler eksperter et helt batteri af supplerende tiltag (såsom diætist, styrketræning og mere medicin) mod bivirkningerne og for at fremme det varige vægttab, hvilket jo umiddelbart lyder fornuftigt, men de ignorerer de to fundamentale problemer. For det første har vi problemet med overdosering af GLP-1-medicinen, der jo er årsagen til bivirkningerne. Det ville kunne løses med lavere dosis og mere tålmodighed. For det andet har vi problemet med lav adhærens (efterlevelse af ønskede ændringer) til livsstilsændringer, hvilket jo er årsagen til, at GLP-1-behandlingen overhovedet er kommet på tale, så det er urealistisk at forvente, at adhærensen til samme type ændringer pludselig vil være høj. Folk tager jo medicinen for at slippe for angsten ved bevidsthed og frihed.
Hvis folk først er med på det med livsstilsændringer og forbedring af adhærens, så forsvinder relevansen af medicinen da livsstilsbehandling dermed begynder at virke så effektivt alene, at medicinsk behandling ikke er påkrævet. I hvert fald ikke i så høje doser, at det giver store bivirkninger. Dette paradoks forhindrer desværre udvikling af effektive interventioner, da store økonomiske interesser søger at fastholde fokus på det objektive i stedet for det subjektive i behandlingen af overvægt. Det grunder i, at der ikke er mange penge at tjene på menneskelig frihed og bevidsthed.
Reference:
Mozaffarian D, Agarwal M, Aggarwal M et al. Nutritional priorities to support GLP-1 therapy for obesity: a joint Advisory from the American College of Lifestyle Medicine, the American Society for Nutrition, the Obesity Medicine Association, and The Obesity Society. The American Journal of Clinical Nutrition, 2025; 122, 344-367
Relateret: