Jeg har studeret kampkunst, siden jeg var teenager, og der er brug for en gennemgribende tilpasning målrettet den danske frihedskamp.
Du kender nok kampkunst og kampsport som karate, kickboxing og MMA, som der findes mange klubber af over hele landet. De fleste både klassiske og moderne former for kampkunst og kampsport er imidlertid ikke tilpasset en realistisk vurdering af trusselsbilledet for danske frihedskæmpere, ligesom mulighederne for selvforsvar ikke tager ordentligt hensyn til hverken juraen eller kulturen.
Man kan selvfølgelig stadigvæk risikere at blive overfaldet af bøller i byen, så det er relevant at kunne forsvare sig mod den type overfald. Problemet ved de fleste former for kampkunst nu om stunder er, at de enten ikke træner realistiske selvforsvarssituationer eller også træner de overkill, der kan sende den overfaldne i fængsel i stedet for den oprindelige gerningsmand. Det er nemlig strafbart at fortsætte med at udøve vold i en selvforsvarssituation, når den oprindelige trussel er neutraliseret. Det er derfor en dårlig taktik at gå amok og smadre løs i en selvforsvarssituation, også selvom modparten slog først.
Taktisk Tagen Imod
Nu om stunder, hvor den politiske magt ligger i, hvem der har det største offerkort, så kan det tværtimod være en klog taktik at tage imod nogle slag, så man efter overfaldet kan fremvise skrammer og gøre brug af offermagten. Mig bekendt er der ingen af de nuværende kampkunstskoler, der underviser eleverne i Taktisk Tagen Imod (TTI) i en selvforsvarssituation.
Den store trussel for frihedselskere i dagens Danmark er ikke primitive bøller. Det er heller ikke de mere organiserede bander af rockere og narkohandlere. Den store trussel er regeringen og kongehuset samt de udenlandske og globale kræfter, som regeringen og kongen tillader adgang til at undertrykke og bekrige det danske folk under falske påskud om at beskytte os mod andre trusler. Det sker via løgnehistorier og falske trusselsbilleder om bl.a. virus, klima, Rusland og islamister.
Kampkunst for frihedskæmpere kræver derfor uddannelse i at analysere og forstå dyb politik og moderne magtudøvelse. Det, man tror er fjenden, kan reelt være en falsk fjende designet til at skabe frygt og passivitet, så den reelle fjende kan tage over uden eller med meget begrænset fysisk kamp og magtudøvelse. Den situation indebærer risiko for, at man som frihedskæmper forbereder sig på eller går til kamp mod den forkerte fjende.
Danmark er et land med en forholdsvis lav grad af voldskriminalitet og en lav risiko for at blive invaderet af udenlandske, fjendtlige soldater. Invasionen foregår derimod af “venlige” soldater, der påstår at ville beskytte os mod en fjende, der er designet af de endnu dybere magthavere som kontrolleret opposition. Dette system er vanskeligt at gennemskue for de fleste, men netop udviklingen af den kognitive evne til at gennemskue bedrag er særdeles vigtig for effektiv kampkunst. Det er meget basalt i enhver kamp, at man ved, hvem man kæmper imod, hvorfor og hvilke våben fjenden gør brug af. Intelligens er stadigvæk et lovligt våben.
Det frihedselskende danske folk har nu reelt været udsat for krig i flere år. Det har hovedsageligt været en skjult krig med stille våben. Det har været og er fortsat psykologisk krigsførelse ved hjælp af propaganda suppleret med økonomisk og juridisk krig mod friheden. Når man bliver udsat for den form for angreb, så er det nytteløst at være veltrænet i knytnæveslag og sidespark.
Moderne kampkunst starter med at udvikle ret forståelse af, hvad der egentlig foregår i den store og den lille verden. Derefter må man udvikle den fornødne åndelige styrke til at stå imod presset til at rette ind. Man kan derefter begynde at træne konkrete taktikker og teknikker, der primært handler om effektiv kommunikation. Det er hovedsageligt en kommunikationskrig, så det gælder om at være skarp til kommunikation og på den måde blive en kommunikationskriger. 99,9 % af tidsforbruget som moderne frihedskæmper består i kommunikationskrig.
Det ender med voldelige konfrontationer
Det er min vurdering, at globalisternes igangværende krig mod verdens befolkning også i Danmark uundgåeligt ender med fysiske voldelige konfrontationer, der i første omgang vil have karakter af borgerkrig mellem politiet og Men In Black-typer. Det gælder her om at udvikle evnen til at bevare roen i pressede situationer, så man først bruger fysisk vold som nødværge. Ideelt set på en måde hvor man kommer ikke eller kun tilpas til skade (så man kan trække offerkortet efter overfaldet og bruge det kommunikativt), og hvor man naturligvis også sørger for at beskytte andre.
Det er § 13 i Straffeloven, der definerer reglerne for nødværge. Den lyder:
“§ 13: Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.”
Vi kan her se, at man som overfaldet ikke må udøve mere vold som selvforsvar, end der er rimeligt. Det er derfor meget afgørende at træne evnen til at dosere anvendelsen af fysisk vold i konkrete situationer; det gælder især for erfarne kampkunstnere. Hvis denne evne ikke er trænet, så risikerer man som før nævnt at ryge i fængsel i måske lang tid for at have forsvaret sig selv eller andre.
Da mange kampkunstnere ikke træner deres evne til at håndtere skræk eller ophidselse ved realistiske overfaldssituationer, men derimod ofte har en romantiseret eller sportslig tilgang til den situation, så vil mange reelt reagere lige så primitivt i overfaldssituationen som utrænede personer. Men hvis det er kendt, at man har trænet kampkunst og er frihedskæmper, så vil det formentlig blive forsøgt brugt imod en i en efterfølgende retssag med påstand om, at man skal straffes for at have brugt for meget vold. Især hvis man har forsvaret sig mod at blive overfaldet uretmæssigt af en politibetjent eller en anden myndighedsperson.
Selvforsvar mod tvangsvaccination: Vi kan her forestille os fremtidssituationer med tvangsvaccinering i en militær undtagelsestilstand under reelle eller falske påskud om, at Rusland eller Hamas planlægger bioangreb med virusvåben, der kræver 100 % vaccinationsgrad for at beskytte alle. Det giver en særlig udfordring, hvis der ikke er juridisk grundlag for selvforsvar mod tvangsindsprøjtning. Det gælder derfor om at forebygge den catch-22-situation via effektiv kommunikation i god tid.
En konkret taktik, man med fordel kan træne, er evnen til at undgå f.eks. knytnæveslag og spark uden at slå igen. Stort set alle former for kampkunst er baseret på bevægelser, hvor man først på en eller anden måde undgår et angreb, hvorefter man så selv sætter et modangreb ind. Kunsten er at afbryde denne refleks og blot fortsætte med at undgå uden at slå igen. Man kan ikke blive straffet for at undgå slag, men man kan godt blive straffet, og det korrupte system vil helt sikkert prøve det, hvis man er kendt frihedskæmper, hvis man slår igen, især hvis man ikke først er blevet ramt. Så er vi tilbage ved vigtigheden af at træne sig op til at kunne tage imod en passende mængde slag.
Det er fornuftigt at have evnerne til at håndtere mange forskellige slags typiske og atypiske våben, men med den danske våbenlovgivning så er det tåbeligt at bære våben i det offentlige rum. Politiet kan finde på at definere næsten hvad som helst som et “våben”, hvis det er medbragt med den hensigt at bruges som et våben. Det er derfor vigtigt at altid have konkrete, anerkendelsesværdige begrundelser for samtlige genstande, man bærer rundt på.
Så er vi tilbage ved kommunikationsaspektet i kampkunsten. Heldigvis er Ordet endnu ikke reguleret af den skrappe våbenlovgivning i Danmark.
Relateret indhold:
Coverfoto: Unsplash.com (Jason Briscoe)