Politisk tænkning er tænkning om udøvelse af magt og autoritet i samfundet. Også på det område gælder det om at finde den gyldne middelvej uden ekstremisme.
Den politiske tænkning i modstrømmen er i sin mest ekstreme pol domineret af konspirationstænkning og paranoide fantasier frakoblet logisk rationalitet. Denne form for tænkning er skadelig, da den fremmer tro på fortællinger, der er usande med tilhørende motivation til irrationel og måske ligefrem voldelige handlinger.
De paranoide fantasier i modstrømmen omfatter overfortolkning af tegn og symboler. Konspirationstænkningen omfatter, at man tror, at hændelser skyldes hemmelige sammensværgelser, selvom der ikke er rationelle beviser for, at det skulle være tilfældet.
Den politiske tænkning i hovedstrømmen er i sin mest ekstreme pol domineret af naiv tænkning og godtroende fantasier frakoblet logisk rationalitet. Denne form for tænkning er skadelig, da den fremmer tro på fortællinger, der er usande med tilhørende motivation til irrationel og måske ligefrem voldelige handlinger.
De godtroende fantasier i hovedstrømmen omfatter tro på, at en særlig gruppe af autoritære personer og organisationer altid taler sandt og altid ønsker det bedste for folk. Naiviteten i hovedstrømmen omfatter en grundholdning om, at alt altid er, som det udgiver sig for; der er ingen dybere lag, og ingen kunne finde på at lyve om noget vigtigt.
Samme problem: Intellektuel dovenskab
Begge yderpoler af spektret af politisk tænkning er præget af intellektuel dovenskab, gruppetænkning, normalisering og ensretning. Begge yderpoler ville have gavn af at skubbe de drivkræfter ned på motivationslisten og flytte SANDHED ind på førstepladsen. Det kræver for begge yderpoler, at man åbner sindet for, at nogen også indenfor min gruppe kunne finde på at lyve og bedrage, simpelthen fordi der er stor magt i at få folk til at tro på bestemte historier, både på den ene og på den anden side af det politiske spektrum fra autoritær til anti-autoritær.
Sandhed er den tredje bølge, der opløser spændingen mellem hovedstrømmen og modstrømmen. Den tredje bølge bliver drevet frem af kritisk tænkning. Rigtig kritisk tænkning.
Her er nogle spørgsmål, som er gode at stille sig selv for at aktivere den kritiske tænkning:
- Øh, hvorfor skal jeg tro på det?
- Hvordan ved jeg det?
- Hvad er beviserne for og imod?
- Hvem får penge eller magt ud af dén historie?
- Hvem mener noget helt andet?
- Hvorfor mener de det?
- Hvad får mig til at tro på det? Etos (“jeg tror på autoriteten”), patos (“jeg er revet med af følelser”) eller logos (“jeg har logisk og rationelt vurderet de konkrete beviser”)?
- Hvad skulle der til for at få mig til at ændre mening?
- Hvad er fordelene for mig ved at tro på denne historie?
- Hvad er ulemperne for mig, hvis jeg holder op med at tro på historien?
- Hvad vægter jeg højere end sandhed?
- Hvad frygter jeg kan ske, hvis jeg begynder at give sandhed første prioritet som værdi?
Relateret:
Du skal være logget ind for at vurdere dette indlæg.