Kategorier
Forside (top) HM (gratis) Holistisk Magt Holistisk magt (gratis-sektion) Komplet Offentlig Parti PB

Uretfærdighed: Symptom på sygdom i samfundet

Som samfundsterapeut har jeg et særligt øje for forekomsten af uretfærdighed i samfundet.

Mens en AI-robotbetjent og -dommer hurtigt og præcist kan efterforske og dømme kriminalitet, så kræver efterforskning og dom over uretfærdighed levende mennesker med ægte empati.

Efterforskning og rettergang for kriminalitet kan sådan set udføres af en avanceret computer (AI), da den proces kan computeres: Hvordan og hvorvidt har person X overtrådt regler i lov Y? AI’en kan fodres med og selv opsøge input, som så fører til et output i form af resultat af efterforskning og dom.

Illusionen om kriminalitet og uretfærdighed

Mange danskere er underlagt den illusion, at kriminalitet og uretfærdighed er det samme, selvom det, hvis man gider tænke lidt dybere over det, faktisk er to helt forskellige fænomener. Vurdering af kriminalitet kan computeres. Vurdering af uretfærdighed kan føles – eller mere præcist: Erkendes intuitivt via den menneskelige ånd og bevidsthed med empati som den centrale evne.

Noget kan godt være kriminelt og samtidig retfærdigt. Lad mig tage cannabis som eksempel. Det er kriminelt at dyrke, besidde, importere og sælge. Det er samtidig uretfærdigt, at det er ulovligt. Forbuddet krænker det etiske princip om menneskelig frihed i samfundet.

Fusionen af uretfærdighed og krænkethed

Følelsen af uretfærdighed kan let forveksles med følelsen af krænkethed, selvom det også er to forskellige fænomener. Følelsen af uretfærdighed grunder i et etisk kodeks, mens følelsen af krænkethed er en fortolkning af en social situation med grund i psykologi og kultur. Nogle gange, når en kvinde føler sig krænket over en heteroseksuel mands tilnærmelser, så kan det føre til stor uretfærdighed for manden. Det er blot et eksempel på, hvordan krænkethed undergraver retfærdighed.

Uretfærdighed er et symptom på sygdom i samfundet. Behandlingen består nogle gange i at gøre noget ulovligt lovligt for at fremme retfærdighed. Andre gange kan der være noget lovligt, der skal gøres ulovligt. I alle tilfælde gælder det om at identificere rodårsagen og fjerne den. I et sundt samfund er mennesker drevet af retfærdighed, og det omfatter altid et kritisk blik for risikoen for blind lydighed overfor uretfærdige love, uretfærdig politiefterforskning og uretfærdig rettergang og dom.

Relateret:

0 0 stemmer
Brugervurdering
1 Kommentar
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer