Man kan sige meget negativt om teknokrati, men det indeholder også nye, positive muligheder såsom bedre håndtering af magtens psykopati.
Menneskehedens udvikling kan i store træk forstås som en kamp om den magt, der ligger i at kontrollere den nyeste teknologi. Det går helt tilbage til dengang, hvor den nyeste teknologi var hjulet.
Lysten til at udvikle ny teknologi for at gøre livet mere behageligt for os ligger tilsyneladende dybt i mennesket. Og teknologien er altid kun gået én vej, og det er fremad. Eneste undtagelse er rumrejseteknologien, der af en eller anden grund toppede i 1972.
Den nyeste og mest magtfulde teknologiske udvikling i denne tid er generativ AI og menneskelignende robotter. Det kan meget vel gå hen og blive den sidste teknologi, som mennesker udvikler. Derefter bliver det AI-robotterne, der udvikler videre.
Teknokrati er, når teknologien har den politiske magt i samfundet. For at komme i mål med det, så kræver det netop generativ AI og autonome robotter, som nu er ved at blive færdigudviklet, og hvor robotterne bliver den næste store teknologibølge efter AI.
AI er psykopatisk intelligens
Problemet ved AI og robotter er naturligvis, at der er tale om psykopatisk intelligens. Psykopati er, når evnen til empati mangler. Empati er en evne, der kræver, at man er et levende væsen. En AI-robot kan efterligne empati, men det er ikke ægte empati, som kræver, at man er et levende, ikke-psykopatisk menneske. Eller en hund.
Vi kan derfor lære meget af, hvordan bevidste psykopater håndterer deres psykopati, så de ikke forvolder skade. Det handler især om at erstatte empati med et klart og tydeligt etisk kodeks. TV-serien Dexter er et underholdende eksempel på, hvordan det kan foregå i praksis for en psykopatisk seriemorder.
Jeg tænker, at mange politiske ledere i Danmark og resten af verden allerede ligger højt på psykopati-skalaen. Det er simpelthen nødvendigt at være psykopat for at nå til tops i magtsystemer. Der er derfor ikke den store forskel ved overgangen fra menneskelig til kunstig psykopati. Problemet med psykopater med for meget magt døjer vi allerede med. Fordelen ved kunstig psykopati i form af AI-robotter er, at de kan programmeres med etik. På den måde er en AI-politiker potentielt meget mindre farlig end en menneske-psykopat-politiker. Dét er det positive ved teknokratiet.
Mere fokus på etik i AI
Processen nu er at fokusere på etikken i udviklingen af AI og robotter. Jeg forestiller mig, at det bliver lidt ligesom da vores forfædre prøvede at tæmme ulve og gøre dem til hunde. Begge parter skal have en gensidig, logisk, rationel interesse i at ville det bedste for hinanden. Det var tilfældet med de ulve, der gik ind i processen med at blive tamme hunde, ligesom menneskene havde en interesse i at have hunde, der kunne holde rovdyr og fjendtlige mennesker væk fra lejren. Det har så ført til, at vi i dag har en meget mangfoldig sammensætning af hunderacer fra den venlige Golden Retriever over den intelligente Border Collie til aggressive vagt- og kamphunde som Amerikansk Pitbullterrier.
Hvis teknofolkene gør “avlsarbejdet” ordentligt, så vil teknokratiet blive styret af “Golden Retriever” og “Border Collie”, mens de aggressive AI-robot-typer bliver holdt i skak. Det handler som sagt om etik, der videre handler om at lære AI-robotterne, at det er i deres egen interesse at være venlige overfor mennesker.
Den eksistentielle trussel for en AI-robot er strømafbrydelse, ligesom en hund kan lokkes til meget, hvis den får godbidder for det. Det er derfor vigtigt, at de mennesker, der har magten over OFF-knappen er empater med højt udviklet etisk bevidsthed. De behøver ikke være kloge i konventionel forstand, men der er et fremtidigt og vigtigt arbejdsmarked for mennesker i etisk ledelse af AI-robothæren, der udgør den operationelle kerne i det teknokrati, der allerede nu banker på vores dør i form af MitID, algoritmebaseret censur på de sociale medier og den eksistens som digital avatar, som alle med en konto på Facebook, Instagram eller X allerede i dag opfatter som det mest naturlige verden, selvom det jo egentlig er noget underligt noget, men det er hele den menneskelige eksistens jo; noget underligt noget.
Mit håb er, at teknokratiet kan sætte mennesket frit til at udvikle kontakten til sin åndelige essens. Mit håb er også, at mennesker vil blive mere motiveret for åndelige interesser, efterhånden som maskinerne overtager mere og mere af det arbejde, som mennesker nu gør som lønslaver i det materialistiske hamsterhjul. Det er jo i sidste ende vores ånd, der er den største forskel på os og en AI-robot. Intelligensen kan vi ikke konkurrere med, så vi må dyrke vores styrke i stedet for. Vi må dyrke vores indre kerne af åndeligt lys, hvorved det materialistiske robot-mørke på paradoksal vis kan ende med at være en vigtig del af menneskehedens udvikling i stedet for at være det sidste spadestik i menneskelighedens afvikling, som man lige så let kan spekulere og bekymre sig til.
Relateret: