Kategorier
Komplet Offentlig PBdk Privat Privat (gratis)

Foranmeldelse: The Cure Roskilde Festival 2026

The Cure er for mig majestætisk musik. Ingen over. Ingen ved siden af. Men jeg er med årene desværre blevet for fattig og sensitiv til at gå til store live koncerter, især festivaler.

Det britiske band The Cure spiller på Roskilde Festival i aften.

Det føles lidt underligt at skrive et brokindlæg om en The Cure-koncert, især før den er afholdt, da jeg vitterlig er stor fan af Robert Smith & Co. og har været det siden jeg var omkring 15 år. Jeg har meget stærke følelser og minder forbundet med deres musik.

Jeg forstår godt, at The Cure vælger at spille på festivaler i stedet for arrangere deres egne koncerter, men det medfører to problemer for os, der er dybt inde i deres musik. For det første bliver det en lidt for triviel oplevelse, da det hovedsageligt er numre, vi har hørt mange gange før live gennem årene. For det andet bliver det en lidt for ukoncentreret oplevelse, fordi man står ved siden af andre festivalgæster, der mere er der for at være fulde end for at håbe på Faith.

For det tredje er en musikfestival som Roskilde et sansebombardement af dimensioner. Hvis jeg f.eks. havde købt en endagsbillet bare til i dag til over 1400 kr.(!), så ville jeg have taget derud først på dagen for at få noget for de ekstra penge, og når The Cure så endelig går på i aften, så ville jeg være så træt og udmattet (og musikmæt af halvdårlig musik), at jeg er klar til Let’s Go To Bed i stedet for at danse rundt til Friday I’m In Love.

De bedste The Cure-koncerter jeg været til har helt klart været de isolerede koncerter kun med dem og evt. et enkelt opvarmningsband. Ikke kun fordi billetten har været billigere, men især fordi stemningen blandt publikum er meget mere koncentreret og forventningsfuld. Når man står nede bagved på Orange Scene som publikum, så kan man alligevel ikke direkte se, hvem der optræder på scenen, men man har tillid til, at det man kan se på storskærmene ved siden af scenen er det, der rent faktisk foregår live på scenen. Jeg er dog ikke så paranoid, at jeg tror, at de kunne finde på at fuske med det, selvom jeg bliver kaldt konspirationsteoretiker. Oplevelsen adskiller sig dog alligevel ikke ikke væsentligt fra at se med live på skærmen hjemmefra, hvor man tilmed kan se bedre og holde kroppen i en mere behagelig position, ligesom man kan gå på toilettet, når man trænger. Det er i begge tilfælde en elektrisk medieret oplevelse og egentlig ikke en rigtig live koncert med nærværende kontakt med de optrædende.

Den gennemsnitlige sætliste ifølge setlist.fm for en koncert på bandets igangværende sommerfestivalturné består af disse 27 numre:

  1. Alone
  2. Pictures of You
  3. High
  4. Lovesong
  5. A Night Like This
  6. Burn
  7. The Last Day of Summer
  8. Fascination Street
  9. alt.end
  10. Just Like Heaven
  11. Push
  12. In Between Days
  13. Treasure
  14. Trust
  15. Play for Today
  16. A Forest
  17. From the Edge of the Deep Green Sea
  18. Endsong

Ekstranumre:

  1. Mint Car
  2. The Walk
  3. Wrong Number
  4. Lullaby
  5. The Lovecats
  6. Friday I’m in Love
  7. Close to Me
  8. Why Can’t I Be You
  9. Boys Don’t Cry

Her er min drømmesætliste til den perfekte The Cure-koncert:

  1. Shake Dog Shake
  2. Truth Goodness And Beauty
  3. Halo
  4. A Chain Of Flowers
  5. To The Sky
  6. Out Of Mind
  7. This Twilight Garden
  8. Play
  9. Scared As You
  10. The Big Hand
  11. A Foolish Arrangement
  12. It Used To Be Me
  13. Home
  14. Waiting
  15. Doing The Unstuck
  16. Step Into The Light
  17. It Can Never Be The Same
  18. Faith

Ekstranumre:

  1. Please Come Home
  2. Dredd Song
  3. New Day
  4. Cold
  5. The Figurehead
  6. Siamese Twins
  7. Spilt Milk
  8. Cut Here
  9. A Boy I Never Knew

Jeg håber, at The Cure-koncerten i aften på Roskilde Festival bliver helt fantastisk!

Relateret:


Discover more from Via Brændgaard

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering