Accept af USA medførte accept af Israel

Israel og USAs historie minder meget om hinanden. Man forstår godt, at de to nationer er tætte allierede. Begge nationer er etableret på illusionen om et folk uden land og et land uden folk.

USA blev etableret via voldelig invasion af den britiske hær med folkedrab på omkring 50 millioner indfødte amerikanere. Israel blev på samme måde etableret på illusionen om, at der i Palæstina ikke i forvejen boede mennesker, så det passede godt som hjemland til jøderne, der manglede et land, hvor de kunne være i sikkerhed for ikke at ende som Alfred Dreyfus i Frankrig.

Idéen til USA opstod ikke i USA, men i Storbritannien. På samme måde opstod idéen til Israel ikke i Israel, men i Frankrig og Østrig. Storbritannien banede vejen for Israel, og det var da også en handel mellem Rothschild og Storbritannien, der startede etableringen af en jødisk stat i Palæstina. Og når først man har accepteret eksistensen af det ene (USA), så er det svært ikke også at acceptere eksistensen af det andet (Israel). På den måde kan man argumentere for, at det er mere briternes skyld, end det er jødernes. Briterne startede, mens jøderne blot kopierede det imperialistiske koncept.

Den farlige overherrementalitet

Ideologien bag både USA og Israel er vestlig kolonialisme og overherrementalitet. Mange amerikanere skammer sig i dag heldigvis over deres historie og det menneskesyn, som USA er skabt ud fra. Der bliver indimellem gjort lidt for at kompensere for skaderne på det oprindelige folk og den oprindelige kultur. Måske fordi Israels folkedrab på palæstinenserne endnu ikke er færdig, så er der alt for meget dokumentation for en stadig udbredt opfattelse blandt israelere om, at palæstinensere ikke er ligeværdige mennesker.

Den samme mentalitet er desværre også udbredt blandt almindelige danskere i dagens Danmark. Det kommer for tiden særligt stærkt til udtryk ved det meget negative syn på immigranter fra Mellemøsten med muslimsk baggrund. Racistiske eller etnofobiske ytringer tyder på, at mange danskere betragter disse mennesker lige så negativt som mange israelere opfatter palæstinensere – og som cowboyderne betragtede “indianerne”. Som om danskhed er noget helt særligt og helligt.

Det er utroligt så meget skade, der kan ske, når mennesker glider væk fra det etiske princip om ligeværd og begynder at se sig selv som gruppe som mere værd end andre grupper. Det er sådan set ligegyldigt, om det er geografi, religion, kultur, etnicitet, sprog, køn, seksualitet eller noget helt ottende, der er den overfladiske grund til os- mod dem-tænkningen. Det er særligt påfaldende og tragisk, når en gruppe som jøderne i Europa, der selv har været undertrykt, ender med selv at undertrykke uskyldige palæstinensere – tilsyneladende forblændet af egen lidelseshistorie. Det fodrer den onde cirkel, hvor palæstinensere og i forlængelse heraf alle muslimer ser Israel og andre zionister som objekter for had, umenneskeliggørelse og udryddelse. Danskeres had mod muslimer kan videre ses som en logisk konsekvens af dette bølgefænomen i politisk psykologi.

Den bæredygtige løsning er at genindføre det etiske princip om ligeværd i regering og andre former for national og global ledelse. Den store forhindring er, at det kræver kollektiv konfrontation med de grupper, man selv og ens forfærdre har bidraget til at forvolde skade på. En anden stor forhindring er, at selve overherrementaliteten i kolonialismen med USA/Israel-partnerskabet som det umiddelbart mest tydelige og farlige i nutiden er en væsentlig drivkraft bag imperialismen og imperialisternes motiverende selvindbilning om, at de tjener et højere gode ved at etnisk udrense “de primitive folk”. Der er derfor store magter, der kæmper imod national og global etisk ledelse, bl.a. ved at fodre os med falske problemer som menneskeskabte klimaforandringer og farlige viruspandemier, som tager den plads, hvor ægte menneskelig etik kunne have været.

Relateret: