Jeg præsentere her to modeller, der illustrerer min opfattelse af væsentlige dele af strategien i moderne propaganda.
Figur 1 illustrerer, hvordan sandhed er placeret mellem to forskellige former for bedrag.

Den første type bedrag er den, der i Danmark primært bliver fremført af de store medier finansieret af regeringen, dvs. mainstream eller hovedstrømmen. Bedraget er baseret på udbredt autoritetstro og strategisk kommunikation.
Den anden type bedrag er den, der kendes som konspirationsteorier. Den bliver fremført i alternative medier (alternastream) ligeledes ved hjælp af strategisk kommunikation.
Kuren mod begge typer bedrag er at søge sandheden ved hjælp af videnskab, journalistik og kriminologi.
Figur 2 illustrerer fem typer medieliteracy, dvs. frem forskellige hovedkategorier af evner til at forstå medierne. Det er en cirkulær model, der illustrerer bevægelsen fra mainstream over woke via konspirationsteoretiker og sandhedssøger til en ny tilstand af urokkelig sikkerhed, hvorved en ny mainstream opstår.

Begge figurer illustrerer, at den pædagogiske udfordring i arbejdet med medieliteracy er at hjælpe folk til blive sandhedssøgere.
Det er min opfattelse, at strategien i moderne propaganda er baseret på princippet om at gå med modstanden. Til det formål har propagandisterne konstrueret narrativer om bl.a. klima, racisme og MeToo, som det er socialt acceptabelt i hovedstrømmen at være “vågen” omkring. Dem, der ønsker mere, bliver så tilbudt konspirationsteorier, hvor det strategiske formål er at få hver konspirationstroende til at tro på mindst én konspirationsteori, som det er let at modbevise (eller umuligt at bevise) via den videnskabelige metode, og som generelt opfattes som latterlig, f.eks. Flat Earth-teorien eller teorien om, at verdens ledere er reptilvæsner fra rummet, der har taget midlertidig form som mennesker.
De få, der gennemskuer, at nogle af konspirationsteorierne er en planlagt del af den psykologiske krigsførelse mod det åbne sind, bliver derefter forført til at tro, at de har opdaget den komplette sandhed om alt. Da det er umuligt for mennesker at vide alt om alt, så er den resulterende urokkelige tro en illusion, der skaber en ny form for mainstream, der kan afsløres på samme måde via den blinde tro på (de nye) autoriteter. Dermed fastholdes masserne i en konstant foranderlig tilstand af forvirring, hvorved de aldrig kan samle sig mod de virkelige undertrykkere og bedragere, medmindre der sker en intellektuel revolution.
