Kan man blive afhængig af sukker? Det spørgsmål vil jeg prøve at give et svar på ved et møde i Levnedsmiddelselskabet i aften.
Når vi taler om “sukker”, så er det sjældent sukker i sin rene form, men sukker som ingrediens i mad- og drikkevarer. Så når vi taler om “afhængighed af sukker”, så taler vi egentlig om “afhængighed af chokolade, slik, cola, is, kage, osv.”. I disse produkter indtager man meget andet end “sukker”. Det er derfor relevant at undersøge, om en eventuel afhængighed er en afhængighed af sukker som sådan eller f.eks. en afhængighed af intens velsmag. Afhængighed af cola kan desuden dække over afhængighed af koffein. Chokolade indeholder også psykoaktive stoffer ud over sukker.
“Afhængighed” er desuden et begreb, der bliver brugt på må og få. Rigtig afhængighed er en hjerneforstyrrelse med tvangspræget fokus på belønnende stimuli på trods af bivirkninger. For at der er tale om rigtig afhængighed så skal der også være tilvænning og udvikling af tolerance overfor stoffet, og man får det dårligt, hvis man pludselig stopper. Symptomerne på pludselig stop af det stof, man er afhængig af omfatter delirium, træthed, dysfori og anhedoni.
Man kan f.eks. blive afhængig af heroin, kokain, amfetamin, benzodiazepiner, MDMA, kaffe, rødvin og cigaretter. Og mange andre stoffer.
I august-nummeret af det videnskabelige tidsskrift British Journal of Sports Medicine i år gennemgik et forskerhold publicerede dyreforsøg om sukker og afhængighed. De konkluderer, at sukker giver flere symptomer end påkrævet for at blive defineret som et stof, man kan blive afhængig af. De forklarer, at tilsat sukker har samme type virkninger som narkotika, inkl. overspisning, craving og udvikling af tolerance. Rotter får det åbenbart også dårligt, hvis man pludselig tager sukkeret fra dem.
Den biokemiske årsag til, at man kan blive afhængig af sukker, er at sukker sætter gang i dannelsen af hjernens egne opioider. Mange af de stoffer, som mennesker udvikler afhængighed af, de sætter også gang i opioiderne.
Afhængig af sukker eller nydelse?
Det er her værd at huske på, at øget udskillelse af opioider i hjernen faktisk blot betyder, at man nyder. Det er det, man kalder “belønning”. Alle stoffer og aktiviteter, som man nyder, sætter gang i opioiderne i hjernen. Det betyder ikke, at man nødvendigvis bliver afhængig af dem. Debatten om afhængighed har det med at fokusere for meget på stoffet og for lidt på personen, der indtager stoffet. Det gælder i særdeleshed i sukkerdebatten. Man kan blive afhængig af alt, der føles rart. Betyder det så, at man skal undgå alle behagelige oplevelser? Eller betyder det, at vi skal lære at forholde os bevidst til lyst og nydelse? Jeg er tilhænger af den sidste løsning, og det er her, hvor mindful spisning kommer ind som en hjælp til dem, der oplever, at de er blevet afhængige af sukker.
Her er nogle centrale pointer i behandlingen af “sukkerafhængighed” med mindful spisning:
- Giv slip på tanker om forbud
- Lær at skelne mellem lyst og nydelse
- Accepter hvad der er fra øjeblik til øjeblik
- Bliv bedre til at nyde sukker
- Bliv bedre til også at nyde andet end sukker
Jeg vil faktisk gerne helt væk fra begrebet “afhængighed”, da det signalerer, at det hele handler om stoffet, og at brugeren er prisgivet, når han først er blevet hooket. Lad os kalde det MISBRUG i stedet for afhængighed. Misbrug sætter fokus på brugeren, og at han bruger stoffet til et usundt formål. Andre kan bruge det samme stof til sunde formål. Man kan f.eks. også udvikle et misbrug af arbejde, sex, Facebook eller sms. De samme aktiviteter kan man også bruge til sunde, meningsfulde formål. Det hele afhænger af sammenhængen.
