Krigen mod stoffer startede for alvor i USA under Vietnam-krigen. Flower-power hippierne gik på gaderne og demonstrerede særdeles synligt mod den vanvittige krig. Da USAs krigsliderlige magthavere ikke kunne sætte hippierne i fængsel for at demonstrere, så måtte de finde noget andet på dem, der gjorde dem ulovlige.
Det blev så stoffer, da stoffer (især cannabis) var meget udbredt i hippiemiljøet i 1960’erne og 1970’erne. [Cannabis er sådan set ikke et ”stof”, men en plante – men det lader vi ligge for nu.]
Så de amerikanske lovgivere gjorde besiddelse af cannabis meget ulovligt, og politiet fik besked på at fjerne demonstranter med cannabis eller andre ulovligheder i lommerne. På den måde kunne man sætte de fredelige demonstranter i fængsel for at demonstrere mod Vietnam-krigen under dække af, at det var en ’krig mod stoffer’.
[Det var nødvendigt for magthaverne dengang, hvor der stadigvæk var almindelige massemedier, der formidlede sandheden om krig, og hvor fredselskere kunne få taletid i medierne. Medierne har så siden fået mundkurv på om det emne. Men det lader vi også ligge for nu.]
Krigen mod stoffer er også krigen mod bevidsthed. Det var faktisk de korrupte magthavere, der introducerede LSD på markedet, da de troede, at folket så ville blive lettere at kontrollere. Det viste sig så bare at have den stik modsatte virkning. Psykedelika gav folk en direkte erfaring med en udvidet bevidsthed, der satte de verdslige problemer med krig, økonomi og arbejde i et helt andet lys. Det gav perspektiv til at træde ud af hamsterhjulet og mod til at protestere mod krig og for kærlig, fredelig sameksistens på tværs af globale og kulturelle forskelligheder. Og når folk træder ud af hamsterhjulet og finder andre livsværdier end arbejde, penge, materialisme og forbrug, så opstår magthavernes helt store mareridt: nedsat økonomisk vækst! Det, de reelt frygter er, at deres rigdom holder op med at vokse, hvis folk f.eks. bruger deres fritid på at kramme i stedet for at shoppe.
[Det er sindssygt, at vi stadigvæk finder os i et samfund, hvor penge er Gud og økonomisk vækst er det vigtigste mål for samfundets udvikling. Der burde laves en specialistuddannelse for psykologer til samfundsterapeut, hvor hele samfund og nationer kan gå i terapi. Men det er også off topic, så det lader vi ligge for nu.]
Og nu er det snart jul. Hvem er det egentlig, vi fejrer fødslen af? Voldskapitalisme-materialismen eller Jesus? Hvad med at give kram i stedet for ting i år – som en stille protest mod systemet? Du kan evt. tage en gul vest på, mens du giver gaverne.
Ellers er der bare at sige: Glædelig hamsterhjul! 🙂