Da jeg gik i gymnasiet for 30 år siden, blev ‘de intellektuelle’ omtalt ofte og i positive vendinger. Ikke kun af gymnasielærerne, men også i fjernsynet og aviserne. De intellektuelle var folk, der var i stand til at tænke dybere om tendenser i samfundet, og som ofte nåede frem til kritik af det herskende systemet. De var ikke nødvendigvis akademikere. De var bare dygtige tænkere.
Jeg kan ikke huske sidst, at jeg læst begrebet ‘de intellektuelle’ omtalt nogen steder de sidste mange år. Hvis begrebet er dukket op i nyere tid, så er det blevet brugt på hånlige måder. Det er i dag muligvis in at være akademiker, men det er kun for at have en titel, man kan blære sig med og for at have ret til at nedgøre ikke-akademikere.
I gamle dage fik systemkritiske intellektuelle taletid i medierne. I dag bliver de tiet ihjel og latterliggjort som “konspirationsteoretikere” og lignende. Samtidig giver de samme medier masser af taletid til mennesker, som vel bedst kan beskrives som ‘professionelt dumme’ (reality-stjerner og den slags).
Danmark har brug for, at de intellektuelle vågner op og tager kampen op med det gennemgribende syge samfund, som landet er ved at udvikle sig til. Det er vigtigt, at de intellektuelle vågner op nu, mens det stadigvæk er lovligt at ytre sig og kritisere systemet.
“Det er ikke et sundhedstegn at være veltilpasset et gennemgribende sygt samfund.”
Jiddu Krishnamurti (1895-1986)