Ernæringsdebatten i Danmark har i mange været præget af en debat om makronæringsstoffer, mens mikronæringsstofferne er gået i glemmebogen.
Makronæringsstoffer er dem, der giver energi, dvs. kulhydrat, protein, fedt og alkohol. I Danmark er alkohol tilsyneladende også et livsvigtigt makronæringsstof, selvom man strengt taget godt kan overleve uden.
I 1980’er og 1990’erne handlede debatten om kulhydrater og fedt. Omkring årtusindskiftet opdagede vi, at der også findes protein. Derefter har debatten handlet om protein vs kulhydrat og fedt eller protein vs kulhydrat.
Samtidig har ingen endnu vovet sig til at røre ved alkohol, der i Danmark er noget nær et helligt næringsstof. Det varer næppe længe, før regeringen kræver, at man som indvandrer dokumenterer, at man drikker sig i hegnet mindst en gang om ugen, før man kan blive en rigtig dansker.
Der er en mærkelig modstand på at optimere den enkeltes indtagelse af mikronæringsstoffer, selv blandt højt uddannede professorer.
Mikronæringsstoffer er vitaminer og mineraler. Når det kommer til forebyggelse og behandling af en lang række ernæringsrelaterede sygdomme, så er det ofte vitaminerne og mineralerne, der er afgørende. Med det rette individuelle kosttilskud kan man dulme mange problemer og øge sundheden markant. Den ernæringsviden bliver desværre undertrykt på universiteterne i Danmark. Der er en mærkelig modstand på at optimere den enkeltes indtagelse af mikronæringsstoffer, selv blandt højt uddannede professorer. Det er nok fordi, at der er meget politik – og mange penge – i debatten om fødevarer vs kosttilskud. Det er så bare ærgerligt, at det er forbrugernes sundhed, det i sidste ende går ud over.