Forslag: Samtykke i stedet for forbud om tobak

New Zealand vil forbyde salg af tobak til fremtidige generationer. I følge Altinget.dk overvejer den danske regering på tilsvarende vis nu at indføre livstidsforbud mod køb af cigaretter for alle født efter 2010. Jeg tænkte, at jeg lige ville ytre en sundhedsliberal mening om den sag.

Det er min holdning, at det fortsat skal være lovligt at sælge og købe tobak i Danmark. Frihed i sundhed omfatter frihed til usundhed. Det skal fortsat være lovligt for alle at ryge og drikke sig til et kortere liv, hvis det er det, man vil. Det er ikke noget, staten skal blande sig i.

Grænsen for personlig frihed i rygning går der, hvor rygningen er til betydelig gene eller skade for andre. Jeg er ligeglad med, hvor meget andre ryger, så længe de gør det et sted, hvor jeg ikke kan lugte det. Jeg kan da godt tolerere lidt passiv rygning, men jeg synes, at det er hensynsløst at ryge tæt på ikke-rygere uden at spørge først.

Jeg synes derfor, at vi skal overveje en samtykkelov for rygning. Det vil sige et krav om, at man som ryger skal orientere sig med sine naboer, om det er ok, at man ryger tobak nu. Hvis alle, der kan lugte røgen, synes, at det er ok, så må de for min skyld pulse lige så meget løs, som de vil. Jeg synes derimod, at hvis blot en enkelt indenfor røgens rækkevidde siger nej tak til passiv rygning, så skal det respekteres ved, at man så flytter rygningen hen til et andet sted eller tidspunkt.

Rygning adskiller sig fra de fleste andre former for sundhedsadfærd derved, at den ikke kun er til gene og skade for den, der udfører adfærden. Sundhedsliberal lovgivning på området bør derfor ikke fokusere på selve adfærdens generelle lovlighed, såsom køb og salg af tobaksprodukter, men derimod om adfærden er til gene og skade for andre mennesker.