Kategorier
Brændgaard Bloggen Den Politiske Blog FPO Frihedspressen Indlæg Offentlig Podcast Podcast (startside) Politik (gratis)

Konspirationsteorier bider ikke!

Du behøver ikke være bange for konspirationsteorier. Det er bare teorier.

Mange går nærmest i panik, hvis de hører, at en teori er en konspirationsteori, og straks kaster de teorien ud af hovedet igen, da de har lært, at konspirationsteorier på en eller anden måde er farlige. Det er der dog ingen grund til, da en konspirationsteori ligesom en hvilken som helst anden teori blot er en teori, og teorier bider ikke.

Det vigtigste ved enhver teori, uanset hvad teorien handler om, er hvorvidt teorien er sand. Ordet ‘konspiration’ betyder ‘sammensværgelse’. En konspirationsteori er derfor en teori om en sammensværgelse. Spørgsmålet er derfor, om det teoretisk set er muligt, at en konspirationsteori om et eller andet kan være sand. Eller med andre ord: Er det teoretisk set muligt, at nogle mennesker kan rotte sig sammen mod andre mennesker? Hvis du kategorisk svarer nej til det spørgsmål, så er du en konspirationsbenægter, hvilket du selvfølgelig også skal have lov til at være. Det er jo et frit land, hvilket også omfatter retten til at være dum og ignorant.

Det rationelle svar på spørgsmålet er: Ja, konspirationer er teoretisk set mulige. Det betyder ikke, at alle konspirationsteorier dermed er sande. Det betyder blot, at der ikke er noget i selve teoriernes natur som ‘konspirationsteorier’, der gør, at de pr. definition er usande. Det er derfor irrationelt at afvise enhver konspirationsteori som løgn. Det rationelle er at vurdere evidensgrundlaget for den konkrete konspirationsteori og herudfra vurdere sandsynligheden for, at konspirationsteorien beskriver sandheden og virkeligheden om sagen. Sandsynlighed behøver som bekendt ikke nødvendigvis være enten 100 % eller 0 %; det kan også være alle grader derimellem.

På den måde ligner en konspirationsteori en kriminalitetsteori. I en retssag fremlægger anklageren beviser for kriminalitetsteorien om, at den mistænkte er skyldig i den strafbare gerning, mens forsvareren fremlægger beviser imod kriminalitetsteorien. Det er så dommernes og nævningenes opgave at vurdere beviserne i forhold til teorien. Den tilsvarende debat om for og imod konkrete konspirationsteorier burde der også være plads til i et oplyst samfund, der ikke frygter sandheden.

Når mange er så bange for konspirationsteorier, så skyldes det nok i vid udstrækning frygten for at blive stemplet som sølvpapirshat og dermed udstødt af gruppen. Frygten kan nogle gange også skyldes frygten for, at konspirationsteorien har en høj sandsynlighed for at være sand, da den erkendelse kan medføre en indre tilstand af total kaos. Eller sagt på en anden måde: Frygten for konspirationsteorier er den lille frygt, der beskytter psyken mod den store frygt, der kan opstå, hvis blot én af de store konspirationsteorier er sand.

Det er derfor kun modige mennesker, der forholder sig rationelt til konspirationsteorier.

Cover: Unsplash.com (Jamie Street)

Alle episoder i Sølvhat-podcastserien

5 1 stem
Brugervurdering