Forskningen i virkninger og bivirkninger af vaccinerne mod covid-19 er behæftet med store videnskabelige problemer.
Det første store problem er, at coronavaccinerne fra Pfizer og Moderna ser ud til at være et meget uensartet produkt. Der er således dokumenteret statistisk signifikante forskelle i forekomsten af bivirkninger afhængig at batchnumre. Det tyder på, at de forskellige produktioner af injektionsvæsker har forskelligt indhold. Det er således sandsynligt, at de vacciner, der indgik i de lodtrækningsforsøg, der dannede grundlag for godkendelsen, har et helt andet indhold end de produkter, som siden er blevet markedsført og indsprøjtet.
Da coronavaccineforskningen forholder sig til Pfizers coronavaccine som én samlet produktkategori og ikke differentieret i de forskellige produkter (batchnumre), som der reelt er tale om, så er der en lav grad af overførbarhed af de videnskabelige fund. Det svarer til, hvis man indenfor ernæringsforskning ikke opdelte kategorien ‘mad’ i forskellige madvarer som f.eks. gulerødder og wienerbrød. Ligesom der er forskel på virkningen af at spise gulerødder og wienerbrød, selvom der i begge tilfælde er tale om ‘mad’, så er der også forskel på virkningen af de forskellige specifikke coronavaccine-injektionsvæsker, selvom de tilhører den samme overordnede kategori.
Det andet store problem er, at forskningen i vaccineeffektivitet kun sammenligner den gruppe, der har fået flest stik med den gruppe, der har fået næstflest stik. Man sammenlignet f.eks. dem, der har fået 4 stik vaccine med dem, der har fået 3 stik, hvis 4 stik er det maksimale, man kan have fået på undersøgelsestidspunktet. Disse opgørelser viser lavere forekomst af covid-19 blandt dem, der har fået flest sammenlignet med dem, der har fået næstflest stik, hvilket udlægges som, at vaccinerne er effektive, men skal bare sørge for at regelmæssige boosterstik.
Når man sammenligner 4 stik med 3 stik, så sammenligner man reelt to grupper med meget forskellige opfølgningsperioder siden sidste stik. Tiden siden sidste stik ser ud til at være afgørende for effekten på covid-19, idet den beskyttende virkning kun er der de første ca. 3 mdr., og fra 5 mdr. og frem så er vaccination forbundet med øget risiko for covid-19. Dette dyk kan så afbødes med boosterstik, indtil også det efter 5 mdr. er forbundet med øget risiko for den sygdom, som man er blevet vaccineret imod. Så det man formentlig egentlig måler, når man måler 4. stik, er en afbødet skadevirkning af de første 3 stik.
Jeg taler om disse og flere forhold i denne video optaget på gaden i dag.
Cover: Unsplash.com (Mat Napo)
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.