“Racisme” og “injurier” bør være lovlig

Jeg har modtaget flere henvendelser fra folk, der mener, at den eksisterende lovgivning skal bringes i brug for at sætte en stopper for afbrænding af Koranen.

Et forslag er, at racismeparagraffen bringes i anvendelse. Et andet forslag er, at injurieloven bruges.

Det er imidlertid min holdning som liberalist, at Straffelovens paragraffer om både “racisme” og “injurier” skal fjernes hurtigst muligt, da de sammen med forbuddet mod “fornærmende tiltale” af politibetjente medvirker til, at vi i Danmark slet ikke har den ytringsfrihed, som vi tror, at vi har.

Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes, som den bliver i den gældende danske lovgivning inkl. Grundloven. Lige så snart man gradbøjer ytringsfriheden, så fjerner man den. Konsekvensen er, at nogen borgere afstår fra ytringer af frygt for straf. Dette kan også omfatte ytringer af væsentlig betydning for, at samfundets udvikling følger menneskelige værdier som sandhed, frihed og plads til forskellighed.

Magthaverne må godt lyve

Vi så med coronasagen, at det åbenbart er straffrit for magthavere at lyve om væsentlige samfundsemner. Så længe det er tilladt at udøve magt baseret på løgnehistorier, så er det vigtigt, at folket har maksimal ytringsfrihed, så vi i det mindste kan bruge Ordet som fredeligt sværd mod bedragerne og undertrykkerne.

Problemerne med bogafbrændinger kan modvirkes af fredelige modytringer. Danskere kunne samles i massive protestdemonstrationer mod koranafbrændinger og vise den muslimske verden, at de fleste af os synes, at de formørkede bogbrændere skal stoppe deres idiotiske provokationer. Men danskerne er for dovne og magelige og venter hellere på, at Moder Stat kommer med en løsning, der altid omfatter, at endnu mere bliver forbudt, eller endnu mere koster flere penge til staten i skatter og afgifter.

Sandheden bliver kvalt

Begreberne ‘racisme’, ‘injurier’ og ‘fornærmende tiltale’ er i virkeligheden blot ældre varianter af MeToo-krænkelsestemaet. Problemet er, at en sandfærdig, væsentlig og konstruktiv udtalelse af andre kan blive opfattet som “racistisk”, “injurierende” eller “fornærmende”. Det kan en løgnagtig, uvæsentlig og skadelig udtalelse også, men hvis selve udtalelsen er forbudt, så bliver muligheden for sandhed også kvalt.

Jeg har under coronabesættelsen adskillige gange opfordret andre frihedskæmpere til at afstå fra at sagsøge andre frihedskæmpere eller kritikere for injurier. En sand frihedskæmper tillader først og fremmest andre mennesker at bruge Ordet frit, også selvom det vækker ubehagelige følelser i ens eget sind. Det kan man så sætte sig ned og meditere over i stedet for at bruge sine sparepenge på advokater, og hvis man er smart nok, så kan man måske ligefrem finde på nogle ord, der kan give igen af samme skuffe eller en bedre skuffe, eller også er det nogle gange bare bedst at holde kæft og lade være med at ytre eller gøre noget overhovedet ved det. Mange problemer har det jo med at forsvinde af sig selv, når man lader dem være.

Cover: Unsplash.com (Jan Antonin Kolar)