Da jeg var barn, blev jeg tvunget til at medvirke i børneporno og andre overgreb. Derefter blev jeg belønnet med slik og kage.
Det var på den måde, jeg lærte at trøste- og overspise søde sager.
Det er en vane, der har fulgt mig hele livet frem til i dag.
Det er faktisk først for nylig, jeg er begyndt at få indsigt i, hvad min overspisning egentlig handler om, er drevet af og grunder i.
Lysten til søde sager blev den forbudte lyst, som jeg kunne udleve frit, først som barn og siden som voksen. De voksne havde deres mærkelige lyster; jeg havde slikskålen og kagefadet. Bagefter. Jeg skulle bare lige udholde ubehaget.
På den måde kom der en form for sygelig balance i tingene.
Og nu er der kommet en form for mening i galskaben i mit spisende sind.
Indsigt.
Så vidt, så godt…
Relateret: