I mit virke som samfunds- og religionskritiker har jeg kritiseret både kristendom, jødedom, islam, buddhisme og hinduisme. Blandt dem er det de vågne kristne, der har taget kritikken mest ilde op. Måske fordi de andre grupper er vant til kritik.
Det er stadigvæk mit indtryk, at de såkaldt vågne kristne sover tungt. Alene det, at de kalder sig “kristne” og ikke f.eks. Jesus-følgere, peger på dybden af deres søvn.
Begrebet “kristne” stammer som bekendt fra “kristendom”, der var magtjøderne og magtromernes bedrageriske konstruktion af en ny religion baseret på, hvad hippierebellen Jesus fra Nazareth rent faktisk gik rundt og sagde.
Når jeg hører vågne kristne tale og fortælle om deres religiøse praksis, så lyder det i min ører som om, at de snorksovende fortsætter den kedelige og meningsløse praksis fra de store protestantiske kirker, herunder Folkekirken. De har så krydret det med et missionerende aspekt og en ideologi om, at en rigtig kristen trækker sig væk fra samfundet, nymodens teknologi og lever på en øde mark i Jylland i bedste Amish-stil.
Vågne kristne snorker højlydt
Den eneste forskel på de almindeligt sovende kristne og de såkaldt vågne kristne er, at de vågne kristne snorker meget mere højlydt. De tror stadigvæk, at det handler om at tro på Jesus og ikke, at det handler om at gøre som Jesus. Mange af de vågne kristne er ganske vist systemkritiske, men de har samtidig fundet en behagelig hvile i at tro, at nutidens vanvid i samfundet er realiseringen af Johannes’ Åbenbaring. Med andre ord: Det er Guds vilje, og man skal jo også passe på, at man ikke blander sig for meget i verdens ødelæggelse, der skal gå forud for, at Jesus kommer tilbage. I følge deres passiviserende vrangforestillinger.
Den udgave af Jesus er falsk. Det er troen på en falsk frelser, der kommer og redder os fra verdens ondskab, uden vi behøver gøre noget reelt selv. Uden vi behøver gøre os umage for at forstå, hvordan moderne ondskab og mørke faktisk opererer. Jo mere ondskabsfuld verden bliver, des mere tyder det på, at Jesus kommer snart, så det er vigtigt at vi gør endnu mindre for at yde modstand. Den form for kristendom er simpelthen en konspirationsteori, hvor man tror, at Gud og Satan har rottet sig sammen for at smadre alt, så Jesus kan komme tilbage. Den tro er næsten lige så skadelig for fred og frihed som den militante zionisme, hvad end zionismen kommer i den kristne, den judaistiske eller den islamistiske version.
Men vi har heldigvis religionsfrihed, selvom religion blot er andet ord for kollektive vrangforestillinger, der fører til underkastelse i en handel, hvor den troende til gengæld bliver en del af et meningsskabende socialt fællesskab og en elitær folkegruppe af de rettroende, der kan se ned på alle andre mennesker, der ikke fatter en skid, mens man selv tåger rundt i sit rosenrøde drømmeland, mens verden går ad helvede til.
Relateret: