Borgerlig kritik af venstreorienteret politik fastholder illusionen om, at den politiske skala går fra højre til venstre, mens den snarere går fra løgn til sandhed.
Jeg ville egentlig se nærmere på Katrine Daugaards (LA) kritik af Frie Grønne og i særdeleshed Sikandar Siddique, som hun har kritiseret for ‘antisemitisme’. Men nu kan jeg simpelthen ikke finde de opslag, som jeg havde bemærket. Kan hun have slettet dem igen, da hun opdagede, at de trods alt var for dumme?
Jeg ville også have set nærmere på Liberal Alliances finansiering i håbet om at finde en zionistisk rygende pistol, men der var heller ikke umiddelbart noget, der skreg til himlen i deres seneste regnskab. M. Goldschmidt Holding har tilsyneladende trukket sin støtte til Liberal Alliance i seneste offentliggjorte regnskabsår, men det kan jo være, at de kæmper for den zionistiske pengetanks gunst.
Borgerlig kritik af venstredrejet journalistik er irrelevant
Katrine Daugaard har dog ikke slettet sin vedvarende kritik af DR, som hun fortsat beskylder for at lave ‘venstredrejet’ journalistik. Det er absolut ikke noget nyt, at såkaldt borgerligere politikere kritiserer DR for at være for røde. Problemet er, at rød-blå-skalaen i politik og journalistik er gammeldags og irrelevant. Når det kommer til mediekritik (og DR har virkelig fortjent massiv kritik!) går den mest relevante skala fra sandhed til løgn – og løgnehistorier kan både være røde og blå (og alle mulige andre farver).
Det er mit indtryk, at det Katrine Dauggard reelt ønsker er, at DR bringer en anden type løgnehistorier; den type der fremmer hendes partis agenda. Det er en ærlig sag, men det er ærgerligt, at politikere spilder deres position som mediekritikere med foden på pengekassen til at pille i deres egne magtnavler i stedet for at fremme det holistiske sandhedsniveau i de danske medier.
Problemet med de forældede, statsfinansierede nyhedsmedier er, at de lyver, hvorved politisk debat reduceres til en debat mellem to sæt af løgnehistorier, mens den ildehørte sandhed om hverken det ene eller det andet eller det tredje aldrig bliver hørt og ej heller forsøgt tilnærmet af de mange højtlønnede journalister, der svigter deres fag og idealer hver dag, hvor de “bare passer deres arbejde” på den typisk danske måde, hvor man er ligeglad med værdier, så længe kronerne ruller ind på kontoen.
Relateret: